Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM KJ.RMPKVlSMtNK
taget nogle Linier, som ile vare, uden at bemærke eller
ænse, at ikke engang det behorige Fodmaal i dem er
iagttaget (fjerde Strofes andeh Linie: med rige Kjæmper
at stride, har saaledes kun tre Fodder isteden for tire),
saa have de overhovedet sfigt at sammenstille som et
Hele hvad der efter Meningen kun er Brudstykker, uden
at antyde, hvilken Sammenhæng de have tænkt sig deri,
ja de have endog dels omsat, dels udeladt nogle Linier,
i hvilke den poetiske Idee synes at komme frem, og uden
hvilke Sangen maa blive staaende som et forstanilslost
Virvar. Men der kan dog kun tænkes to Maader, paa
hvilke en rigtig Behandling kan tinde Sted: enten at
meddele de gande Læsemaader saaledes som de nu engang
ere, altsaa at give som Brudstykker hvad der er
Brudstykker, og da gjore opmærksom paa, hvor Hullerne
rimeligvis ere og hvorledes de kunne tænkes udfyldte;
eller at give Brudstykkerne deres rette Orden, udfylde
Hullerne, og derved restituere Digtet som et Hele. Men
hertil fordres, at man rettelig opfatter den poetiske Idee,
uden hvis klare Opfatning ingen Sammenhæng kan tænkes.
Men hvad er 1111 Ideen, Tankegangen, som slynger
sig igjennem Visen om Svend Vonved? Det er en Gaade.
Selv Navnet er det. Hos os hedder Tilnavnet Von ved;
i det svenske Brudstykke 1, der iovrigt heller ingen
Oplysning giver, hedder Manden Sven Svanehvit, men dette
Navn staar ikke i nogen Forbindelse med Sangens
Indhold, og er uden Tvivl en senere Fordrejelse, fremkommen
af Lyst til at give Navnet en Mening. Efter Syv kaldes
Helten ogsaa Svend Urmand eller Normand, af hvilke
Udtryk Normand igjen let skjonnes at være en Fordrejelse
i samme Hensigt. Man kunde falde paa, at Urmand var
den rette Læsemaaile, at dette kunde udledes af sv. yr,
galen, rasende, og i Vonved vilde da ligge samme
Be-’) Svcnska folkvisor, 2 I). tv 138.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
