Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21G
OM KÆMPEVISERNE.
udsprunget af et ydre Hensyn^, ikke af en indre
Nødvendighed. I sin Afhandling 0111 dette Ænine 1 gjentager
Geijer den nysanforte Ytring, at Omkvædet indeholder
noget, som udtrykker og gjenkalder Visens hele Karakter;
men modsiger tillige den Mening, hvorpaa andre have
lagt saa megen Vægt, at det er et i Visen indtrædende
Kor, „da det tværtimod er det mest Individuelle i Visen,
og Sangeren just deri ytrer sig for egen Regning, saa at
netop Omkvædet mindst af nogen anden kan foredrages”.
Han gaar nemlig ud fra, at de gamle skandinaviske Viser
staa paa Overgangen imellem den episke og lyriske
Udviklingsperiode; de store episke Cykler ere i dem oploste,
de ere fra Gude- og Heltelivet traadte ind i
Menneskelivet i Almindelighed, og komme derved alle til at hvile
paa en -lyrisk Grund. „Just denne lyriske Natur
fremtræder udtrykkelig i en særskilt Egenhed, og denne
Egenhed er Omkvædet. Thi det horer forst og fremmest ikke
til Beretningen, ikke til Visernes episke Element, men
indeholder tværtimod en Reflexion over dette; og den
bestandige Tilbagevenden, det Gjentagende i Omkvædets
Form og Indhold kan for det andet blot have en lyrisk
Hensigt, nemlig at fastholde et vist Indtryk. Men dette
Fastholdende, Fixerende af et givet Indtryk, en Folelse,
er paa een Gang baade Betingelsen og Endemaalet for al
Lyrik”. Heraf forklarer han ogsaa for en Del
Mangfoldigheden af Omkvædet til samme Vise, nemlig som en
ligefrem Folge af det Individuelle. Længer hen ytrer
han2, at Omkvædet vel er en interessant Egenhed i den
nordiske Vise, men aldeles ikke en Egenskab, der i
Almindelighed folger af Folkevisens Natur, hvorfor man
ogsaa stundum træffer Viser, som intet have; og
gjentager: „at Omkvædet i Almindelighed er et Kor eller fore-
’) Sv. Folkv. 3 D. S. 226 fgg. z) Sst S. 216-247.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
