Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For hvar och en tår, som du fæller på jord,
Hvem bryter liifven af liljetrad?
min kista hon blifver så full utaf blod,
I frojden eder alla dagar!
Heri, siger Geijer, ligger tinågonting djupt bevekande”. I
denne Vise, hvor Jordens Glæder og Sorger paa en saa
rorende Maade forestilles at gribe ind i de elskede Dodes
Boliger, synes det forste Omkvæd tli en tæck och sællsam
bild antyda sorgens magt ofver allt hvad oskuld och fagring
har mest intagande”, imedens det andet fortsætter
Forestillingen midt iblandt Ojeblikkets Glæder og Behag.
Ligeledes udtrykkes i det dobbelte Omkvæd i Svend
Dyrings Vise: Vaare jeg selver ung og Fagre Ord fryde
saa mangt et Hjerte en dybt bevæget Tilbageskuen paa
Ungdommens lyse Haab og deres bitre Skuffelse i Verden,
hvilket just sætter og holder Læseren i den vemodige
Stemning, som Visens Indhold udkræver. Det er fast
ubegribeligt, at nogen kan være Digter, og ikke fole det
Sande, det Gribende heri; eller at nogen kan undlade at
beundre den gamle Skjald, der i saa faa Ord, som disse
Omkvæd indeholde, har kunnet indfatte saa stærke
Folel-ser, med saa overmaade lidet har kunnet udrette saa
meget.
Det her Bemærkede lader sig endelig ogsaa historisk
godtgjore, naar man betragter Omkvædets Oprindelse hos
andre Foikeslag. Det opstod ved Kirkesangen af
Menighedens, ved Krigssangen af Folkets Deltagelse, i det de
gjentoge enkelte Ord, Vers eller hele Strofer i Kor, eller
i Sangerens Pauser svarede ham med et Tilraab, der
udtrykte Tilhorernes ved det Foredragne opvakte Stemning,
Bifald, Afsky, Glæde, Smerte, o. s. v., men blev senere
til almindelige staaende Formler eller til en konventionel
Akklamation. Def er derfor saa gammelt, som selve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
