- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1842-1843 /
224

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

videre Udforelse af Hr. Jons i hver Strofe gjentagne:
Jeg rider med, sa’e Jon; Her er jeg, sa’e Jon, o. s. v.

Fra disse Betragtninger hegive vi os til
Kjæmpe-visens Form: Fodmaalet og Sproget, Ting, paa hvilke

man i Almindelighed ikke har henvendt megen
Opmærksomhed. Og tlog er, som en anden Forfatter har
bemærket, ogsaa Formen ved al ægte Poesi af megen
Vigtighed. Den er hverken tilfældig eller vilkaarlig, men
inderlig og ubetinget nodvendig; den er Ideens
Legemlig-gjorelse, en Krystallisation, hvori Digtets sande Natur og
Karakter aabenbare sig.

Ligesom det Karakteristiske ved Kjæmpevisens
poetiske Fremstilling bestaar i, i de simpleste, stærkeste
Træk, med rolig, men rask fremskridende Gang, uden
Udpyntning eller sogte Billeder og Sirater, at meddele
Begivenheden, saaledes er ogsaa Versemaalet simpelt og
ensformigt, og i det gamle Sprog toner igjen alt det, som
rykker Visen tilbage fjernt fra vor Tid og stiller den hen
i Tidens Baggrund. Hvor denne jævne Gang, denne
ædle Simpelhed, dette Fortidens Præg ere forstyrrede,
der maa de atter bringes tilveje, saa at der i Ideens
Udforelse intet mangler og intet er tilovers, intet mangler,
som kan give den Klarhed og Ynde, intet findes, som
forstyrrer disse, eller kort, saa at Sangens Sjæl og
Legeme staa i den skjonneste Harmoni.

Den formelle Forskjel imellem Kunstpoesi og
Folke-poesi viser sig, som andre have bemærket, allerede i
Strofens Bygning. Kunstpoesien viser sig i sin fulde
Giands ved at forme denne paa den kunstigste Maade;
Folkepoesiens er hojst enfoldig. Dens formelle Karakter
bestaar deri, at den stedse sammenrimer to ensartede Vers
(Linier), og deri, at den med Verset slutter Tanken eller et
Led af samme. Denne Regel taaler ingen Undtagelse;
ethvert Forsog paa at overtræde den vil strax fore Til-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:31:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/18421843/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free