- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1842-1843 /
239

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

saaledes, da det samme gjælder om enhver veldannet
Prosa, som kun derved skiller sig fra Vers, at dens
enkelte Led, Sætninger og Strofer ikke vende regelmæssig
tilbage i samme Orden, men afvexle i det Uendelige.

Vi komme endelig til Slutningen af vore
Betragtninger, Behandlingen af Kjæmpevisernes Sprog. Denne
kan enten være i og for sig god eller blot relativ god.
I og for sig god er den, naar man giver Viserne i deres
eget gamle Sprog, i dette Sprogs bedste Skikkelse, saa
at selv det Ydre, Retskrivningen, men naturligvis især
det Indre, Sprogets gamle Ord og Former, gjengives med
Nøjagtighed og Troskab. I saa Fald giver man alt det
Gamle saa gammelt som det er. Man bevarer da
Enheden imellem Visens Indhold og Form, man gjengiver
den i sin Ejendommelighed hel og holden. Hvo skulde
ikke gjerne ville have den saaledes? Men saa forstaar
Folk den ikke. Man lader sig da noje med en relativ god
Behandling, i det man tager Hensyn til dem, som skulle
læse Viserne, og soger at indrette alt efter deres
Kundskab og Smag. Hvilken af disse Behandlingsmaader
skulle vi nu foretrække?

Det er vist nok, at Uvidenheden i gammel Dansk
er sforre, end nogen skulde tro og tænke, at mangen en,
der kan forstaa de sværeste Steder hos en latinsk Digter,
i Sandhed ikke kan forstaa en god dansk Vise, der er
to til tre hundrede Aar gammel; og det kunde derfor vel
hænde sig, at de fleste Læsere vilde lægge Visen hen,
naar de saae den for sig i sin gamle Skikkelse, og
troskyldig finde sig retfærdiggjorte ved den Ytring: jeg
forstaar ikke gammel Dansk; den Bog er altsaa ikke for
mig. Men skal da den gamle Vise lide derunder? Kunne
de ikke lære at forstaa det, som de nu ikke forstaa?
Skal vi da til evig Tid rette os efter vore Læseres
Ukyndighed og Magelighed? Have disse Læsere ikke en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:31:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/18421843/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free