- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1842-1843 /
246

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

eller 0111 Daanetraa, eller overhovedet om noget af det
Tartige ved disse Viser; lad den fejge være fejg paa
samme Maade som nu, ikke en, der snart skal do, men
en, der er hange for det, o. s. fr. Vil man derimod
have de gamle Viser i deres eget Sprog, saa lad det
ogsaa være dette, og ikke andet end dette; saa lad det
folges ad, som horer sammen, og naar det hedder: at
Svenden red sig under O (hvo kan efter det nuværende
Sprog tænke sig noget ved det? hvorledes kan man ride
under en O, da man ikke engang kan ride til den?), saa
lad det ogsaa hedde: han fæste sig saa væn en Mo,

o. s. fr.

Billighed byder, til disse Bemærkninger endnu at
foje denne: En Mand, som Nyerup, med hans inderlige
Kjærlighed til de gamle Viser og deres gamle Sprog, med
hans hjertelige Lyst til at de ret maatte træde frem i en
ægte Skikkelse, saa de ret kunde være tækkelige for
Folket, vilde aldrig have overseet Sprogets gamle Former,
hvis man den Gang overhovedet havde haft Indsigt i dem,
havde skjonnet, at de dannede et helt sammenhorende
System, der igjen grundede sig paa, og naturlig var
udsprunget af et endnu ældre Sprog; han vilde da aldrig
have givet sit Samtykke til, at de forkastedes som
Skjodes-losheder eller hvad andet man har tænkt sig derved. Hvad
han gjorde, var derfor kun Tidens Foster. Men nu, da
vi vide, hvorledes det hænger sammen med disse Former,
da vi ere bievne opmærksomme paa, at det gamle Sprog
ogsaa har sin egen gamle Grammatik, da vi, med lidt
Ulejlighed, det forstaar sig, kunne komme efter de gamle
Formers rette Skikkelse, nu vilde det være uforsvarligt,
om vi bare os ad, som man den Gang gjorde, om vi
vilde erhværve Kundskaben og ikke gjore Brug af den,
have den rene klare Indsigt, og ikke anvende den.
Altsaa, jeg gjentager det: Naar vi beholde de gamle Ord,

t

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:31:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/18421843/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free