Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forkynder det med sin hiije top og sine nogne lier, de
store soer med deres dybe grund og spejlklare (lade, de
store saftige skove, de lange bolgendemarker, den uendelige
"ronning med sin friske farve; selv isfladen, hvori livet er
stivnet, vidner om storhed. Så er hverken sydens bentorrede
lov, eller dens gustne, sygnende natur, der igennem en
visnende, svindsotig; tilstand forkynder sit liv os forbereder
O J o
sig til et nyt. Naturen er stor overalt, men dens særegne
nordiske præg er just det, som drager alle hen til de lande
i syden, som bære dette præg. Saledes var også det
gamle norden stort, stort i dåd og bedrifter, og der
åbenbarede sig i det en bestandig udvidende kraft. Hvo vil
nægte, at da havde norden en betydning for verden, for
Evropa , og da var det danske navn udbredt og hædret,
ikke blot i norden selv, til ishavets kyster, men også på
Atlanterhavet, på de irske bolger, på Frankeriges kyst og
i Englands hjærte. Vil nogen nægte, at det var Danmarks
bestemmelse, at beherske norden, at hine forunderlige
old-tidssasn ikke ere betvdninssløse, men udtale det, som sår
•_/ J O ’ v o
igennem Danmarks ældre historie, det pulsslag, som bankede
i Danmarks hjærte, at det idelig måtte udvide sig, at det
måtte samle norden i sig, og selv være nordens Danevirke,
det pulsslag, som efterhånden borte op at banke, da det
tyske væsen ikke blot brod ind over grændsen, men satte
sig fast i nordens midte, og for en tid lang blandede sig
med , ja overmandede nordisk ejendommelighed. Driften
var der, instinktet virkede, den udvidende kraft var i fuld
gang, men bevidstheden blev kvalt i tidernes lob; folket
dromte, og hver gang det endnu fægter en anden april,
drommer det 0111 fordums storhed.
Når jeg betragter oldtiden, så forestiller jeg mig det
gode ved den. og stiller nutidens skrobelighed og mangler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
