Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skarnt, men overalt trådt frem i al evropæisk videnskab
os kunst, under adskillige navne, såsom under
modsætningen af det antikke og moderne, det klassiske og
romantiske, det sydlige og nordlige. At noget af disse modsatte
elementer skal kunne udkaste det andet, er en forfængelig
forventning, og skete det, så meget desto værre. De ere
begge for dybt indgroede i hele det evropæiske liv. At
en ny dannelse af den nærværende kaotiske tilstand skulde
kunne fremgå på anden måde^ end ved en ny forening
imellem begge, det kan man heller ikke indse. Om och
huru en sådan forening kommer att ske , det beror dock
af många orsaker, och ytterst (emedan vår tid drivit allt
till det yttersta) deraf, huruvida religionen, som år det
innersta bandet mellan alla odlingens elementer, kommer
att nyfoda sig sjelf.”1
’) Tankegangen i disse bemærkninger 0111 den evropæiske dannelse
ogde nogetforkortedeslutningsordfindes i indledningen tilBetraktelser
i afseende på de nordiske mythernas anvendande i skon konst, af G-r
(Iduna, 7 li. s. 80fgg.). Jeg liensætter deraf endnu for de læsere, som
ikke have adgang til skriftet selv, følgende ord af nordens dybsindigste
tænker: (1Hver bestræbelse må stå sin prøve, og fremtiden får da at
vise, om denne kærlighed til det gamle er foranderlig som tiden selv,
eller har alvor nok til at forandre tiden, om den er en kraft, som
samler sig, eller en svaghed, der kun prøver ny stillinger.
Imidlertid hører man allerede talrige røster, der ivrigen råbe imod en
tilbagegang i tænkemåde og bestræbelser, som især skal vise sig
hos den opvoxende slægt. Findes en sådan virkelig, fører den,
som manse mene, tilbage til et dybt barbari, så vilde det allerede
være en fortjeneste at stå stille; og det er en fortjeneste, som
vi gerne overlade dem, der ville rose sig deraf. Med dem have
vi intet at tale. Tiden er i alt fald døv for deres råb, at giire
holdt. De ere, hvorledes man end bærer sig ad, utrøstelige. Vi
ville blot først og fremst med hensyn til den påklagede
tilbagegang forklare os selv, og sige, at der findes en tilbagegang, som
ikke blot er mulig, men til alle tider og under alle
omstændigheder er rosværdig og gavnlig, og det er: tilbagegangen til sig selv."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
