Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Når tvende ting skal forenes , så forudsættes dertil
tvende modsætninger, og foreningen er desto inderligere,
desto frugtrigere, jo mere hver især har udviklet sig
indenfor sin kreds, jo mere de ere fuldkommen mand og
fuldkommen kvinde. Skal da det klassiske og det nordiske
forenes, hvilket er nødvendigt, livis de hegge findes hos
folket og hegge skulle gennemtrænge det, så forudsættes,
at de begge, for foreningen kan linde sted, må drives til
deres yderligheder. Med det klassiske studium kan det
vel allerede siges at være sket; næsten al saft og kraft er
udsuget deraf, når man endnu bliver ved at suge, får man
kun det bitre; hele det lærde apparat er gennemgået,
kornet er udtærsket, og det tone strå ligger tilbage;
pedanteriet er overvundet (de småstænk, der endnu findes
hist og her, kunne kun gore sig gældende hos de lærde
spidsborgere) og af selve frugten er der udpresset den
lifligste most. Men det nordiske, det ejendommelige, det
hjemlige står endnu langt tilbage; dets udvikling er næsten
kun begyndt, det er et barn der skal voxe til, for at
formæles med den ventende mand; forend møen er udviklet,
kan der ikke være tale om formæling; og uden den skal
manden, ene, forladt, elsket af ingen og ikke begrædt af
nogen, som en tor og vissen pebersvend gå i sin grav.
— uDenne stedse mere klarblivende selvkundskab er
menneskelivets indre historie, en historie, som ved begivenhedernes ydre
fremskridende ikke blot vinder i omfang og udsigt fremad. Den er
tillige en tilbagegående historie. Hver ny gryende dag i den ene
er for den anden et på det henrundne tilbagekastet lys , hvorved
den søger at bibeholde eller atterstille den af ydre forandringer
bestandig forstyrrede indre sammenhæng, og at bringe enhed og
overensstemmelse i det hele. Fortiden vinder i betydning i sannne
grad , som fremtiden mere udvikler sig. Dette er så vist, at i
verdens yderste tider bliver det sikkert de første, som mest
interessere alle.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
