Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
på en slægtforening. Udviklingen var overalt den samme.
Flere slægter forenede sig i små stater, med en drot,
lagmand, eller hvad de videre hed, i spidsen. Således
opstode Norges fylker, Upplands folklande, Gøferiges
lagmandsdommer og Danmarks små kongeriger, der
mangen gang kun omfattede en ø. Disse mange
små-riger forenedes ved erobring. Historien angiver os navnene
pa mange sådanne erobrere, indtil enevoldsmagtens princip
(at vera einvaldi er, som bekendt, flet gande udtryk1)
endelig fik overhånd og blev eneherskende: Ingild Trætelje,
Iver Vidfadme, Harald Hildetand, Harald Hårfager, Gorm
den Gamle. Denne udvikling, hvis retning var den samme,
splitter sig rigtignok ad i tvende hovedformer, den
monarkiske, hvor folkeslægter og kongeslægt stå som
modsætninger, på hele nordens fastland; den republikanske, hvor
kongeslægten mangler, kun på Island, men hvor
modsætningen dog bestandig træder afvexlende frem i ér» eller
flere mægtige slægter. Denne sidste forfatning inodstrider
vel ikke det nordiske grundprincip, slægtherredommet, men
dog dette princips almindelige nordiske udvikling, og kunde
derfor heller ikke finde sted uden på en afsondret fjærn ø,
hvor den snart måtte tabe sig i evindelige borgerkrige, og
endelig opløses. Den er således et enkeltstående, vistnok
hojst tiltrækkende, fenomen, et forsøg, der snart viste sin
mangel af berettigelse, medens det monarkiske princip
hævdede sin nordiske ret, og vil hævde den sålænge nordiske
stater ere til. Thi den nordiske grundtanke med hensyn
til statsordning, der, såvidt jeg skonner, udtaler sig i den
nordiske histories årbøger, ligger i slægtherredommet, den
ufravigelige grundtanke, at den ene slægt stedse står frem
over den anden, og at én slægt hersker over dem alle;
og dette vil uden tvivl vare ved til evindelige tider, så-
Haraldss. Hårf. kap. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
