Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den monarkiske forfatning er imidlertid ikke noget
særkende for norden; den genfindes ligeså hyppig i syden,
så meget mere, som forfatningen der også for en stor del
er udgået fra gotiske stammer, ja tildels ligefrem fra de
nordiske folk. Men den er forskellig derfra i flere
henseender. I syden findes på flere steder en forbundsforfatning,
der er fremmed for norden; princippet har også i norden
virket mere konstant, mere varigt og uafbrudt; heller ikke
er det monarkiske princip, efter sin nordiske karakter,
således som ofte og tidlig har været tilfældet i syden,
drevet til sit yderste, til sin sidste grændse, således, at
folket forsvinder under magthaverens hånd; men det var
stedse herskende, hvad der udtales så enfoldig og klart i
fortalen til jyske lov: kongen giver loven og folket tager
den ved; så at der stedse, i loven såvel som i de historiske
begivenheder, udtaler sig en vexelvirkning imellem konge
og folk, i det kongen begynder, men folket ender, kongen
beslutter, men folket samtykker, kongen kalder, og folket*
følger hans kald, det vil sige, styrken gik fra enheden
ud igennem mangfoldigheden. Dette er så bekendt,
at jeg ikke holder det for nødvendigt at udvikle,
hvorledes det overalt giver sig tilkende, ved kongevalg, når
sådant skulde ske, ved leding, ved skattepålæg,
overhovedet ved alle offentlige foranstaltninger og påbud.
Overalt træffer man folkets erkendelse af kongens ret, og
overalt kongens agtelse for den almindelige villie, for
folke-villien. Men ved folket menes her ikke nogen rå
sammenløben hob, ikke den store skare af blotte arbejdere, der
umulig den gang kunde have nogen indsigt i statens
anliggender (navnlig var hele trællestanden, der i oldtiden
og en del af middelalderen svarer til den arbejdende klasse
hos os, udelukket fra al deltagelse); ved folket forstås
hovederne tor landets dannede slægter, til hvilken stand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
