Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med eftertanke og overlæg (man betragte alene den danske
retskrivnings skæbne igennem århundredernes lob). En
gang bleve alle tegn opfundne, en anden gang forøgede,
en tredie gang forandrede; opfindes, forøges og forandres
kunne de endnu. De skrig, der opløfte sig, fordi der
sker en forandring, skal ingen agte på; man skal kun
lytte til dem, som sporge, om forandringen er fornøden
og god, om den forer til noget, til noget godt og gavnligt.
Skriftsproget forandres. Det er en nødvendig folge
af dets egen ideelle natur. Med tanken selv forandrer sig
tankens udtryk. Udvidelse af kultur fordrer udvidelse af
sprog; „hos alle verdens folkeslag følger sproget sædernes
afvexlinger, holder sig eller omskiftes som de l.” Ligesom
enhver anden kunst kan også skriftsproget vorde
fuld-komnere, erholde storre lethed, storre sikkerhed, storre
rigdom. Ligesom billedhuggerkunsten forædles ved at
studere antikken, således kan også sproget forherliges ved
det antikke sprogs studium; begge hige efter de skønneste
former, tankens fuldkomne åbenbarelse i det legemlige;
og ligesom ingeniet i almindelighed opfatter i sin dybde
alt det foregående, og deraf udvikler en vidunderlig ny
ejendommelighed , således kan der også ved gode genier
og deres virksomhed i sproget af alle de gamle , tildels
forliggede elementer udvikle sig en ny skabning, som
ingen uden de, der have set den menneskelige ånds
underværker, kunne tro på eller endog kun ane. Denne ny
skabning vil, ligesom hist ved billeder, således her ved
skrift opbevares for den følgende slægt, blandt hvilken de
indviede ville fortolke den, når også den er hjemfalden
til tiden.
Eller under en lignelse: Sproget i dialekterne er
markens vilde urter, der sørge for sig selv, og voxe og
’) Rousscau, Euiile, livre 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
