- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1844-1845 /
74

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

som udgik derfra. Afvigelserne drages efterhånden ind
under den almindelige regel; og for flertallet hiiver (som
i Engelsk) kun én bøjningsendelse tilbage, hvilken i
grunden også er aldeles tilstrækkelig. Derimod vender
opmærksomheden sig, uhildet af formernes mangfoldighed,
til selve begrebet, og udvikler det i sine, ofte ligeså
utallige, retninger og forgreninger. På denne erfaring
henvende vi især opmærksomheden, for at ingen skal anse
flexionens mangfoldighed for en væsentlig hindring ved
nærliggende sprogs forening. Dens oplosning vil i følge
naturens orden også af sig selv indtræde, og den spores
stedse fremskridende, jo mere et sprog omfatter og
udvider begrebernes og idéernes rige.

Sprogets berigelse (vi tænke nærmest på nordiske
tungemål) finder sted derved, at nyt stof træder ind deri,
når det gamle er opslidt og er blevet uskikket til at være
den udvidede tænknings tilsvarende udtryk. Betragter man
forst måden, hvorpå denne berigelse foregår, så sker den
stedse, når sproget har den behørige ro til sin udvikling,
efterhånden og gradvis, og det er en lykke for ethvert
sprog, når den ikke går for sig under altfor voldsomme
storme. Den naturlige fremgang er, at tilføre det nyt
stof, ikke ved en kunstlet sprogrensning at udfeje det
gamle; dette falder bort af sig selv. Når ny og gode og
bedre udtryk vindes, så bortfalde de ældre, de mindre
træffende og brugbare, fordi de ere bievne overflødige,
ligesom planten, hvis rod har fundet sundere og kraftigere
vædsker, med begerlighed drager dem til sig, og lader de
dele visne hen, der have udviklet sig ved en usund og
kraftløs næring. Betragter man stoffet selv, så kan dette
enten være hjemligt eller fremmed. Hvis det første haves
i mængde og af en god natur, så er det sidste overflødigt;
ikke desmindre kommer det ofte ind formedelst sprogenes
vexelvirkning på hinanden, og fordi intet folk står som et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/18441845/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free