Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
afsondret led i menneskeheden, men udgor en del af det
hele. Dette fremmede stof kan enten ligge fjærnere eller
nærmere; fjærnere f. ex. når græske og latinske ord
optages i nordiske sprog, nærmere, når f. ex. tyske optages.
I begge tilfælde blive sådanne udtryk, om de end på en
vis måde naturaliseres og vinde borgerret, i deres rod
ligefuldt fremmede; og den hjemlige, for folket
ejendommelige tænkning er udsat for fare, når de vinde overhånd.
Men faren er ikke lige stor. Ved de fjærnere er den så
godt som ingen , ved de nærmere meget betydelig. De
forste ere altid få; de kunne indkomme så tidlig, at de,
deres fremmede betoning uagtet, smælte aldeles sammen
med sproget (som hos os ordet natur); de kunne
undertiden også have en så god klang og indslutte så ædle
tanker, at de endog gore god virkning i det hojere sprog
(f. ex. adskillige græske ord i den hojere poesi); men i
almindelighed høre de blot hen til skolen og de afhandlende
stilarter. Skolen (og deri fortænke vi den ikke) finder
det lettere og bekvemmere, igennem fremmede udviklinger
at tilegne sig den almindelige kundskab; men hele folkets
hojere og hojeste uddannelse igennem videnskab og kunst
vil stedse bero på, hvorvidt det kan tilegne sig den på
folkets egen ejendommelighed grundede, vistnok ved den
almindelige kundskab fremskyndede, men iøvrigt af al
fremmed indvirkning uafhængige tænkning, hvis nærmeste
og naturlige organ er folkets ejendommelige sprog. Medens
derfor f. ex. mange latinske ord (til kunstord tage vi ikke
engang noget hensyn) ere meget gængse, ja næsten
uundværlige, dels i daglig tale, dels i foredrag, som nærme
sig dertil, ville de bestandig blive fremmede for al hojere
literær fremstilling, for alle de kredse af literaturen, der
ikke gore tale om videnskab og kunst, men selve
kunstfremstillingen til sin genstand og sit iijemed. Kun i den
komiske poesi tåles sådanne udtryk, der i øvrigt ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
