Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vare sig selv midt i den fremmede omgivelse. „Ethvert
sprog besidder smidighed til at optage alt i sig, og ud
af sig at kunne forlene alt udtryk. Det kan aldrig blive
til en absolut skranke for mennesket. Forskellen er kun,
om udgangspunktet for kraftophojelsen og ideudviklingen
ligger i sproget selv, eller er det fremmed, med andre
ord, om det begejstrer dertil eller kun hengiver sig passiv
og medvirkende” l. Dertil onske vi at føre enhver, til
den tanke, at hans eget sprog må begejstre ham, og at
han ingen ægte begejstring véd at (inde udenfor det;
dertil, at det uafladelig er ham levende, hvorledes det i
sig selv er noget stort og herligt, at han i det, uden at
måtte ty til fjærne fremmede midler, kan bringe sine
tanker til den storste klarhed, og kun ved det kan sætte
hjærtets inderste fibrer i bevægelse; og hvis det ikke
allerede er således, at det i det mindste har kraft i sig
til at vorde det, at kilder ligge det nær, som kan åbne
det sine rige væld, og at det er hans og de bedstes
villie , der skal åbne disse kiltler , og sætte denne kraft
i bevægelse.
Fra begyndelsen af var sproget bundet i organernes
lænker, og det udgik fra et naturinstinkt, som er
kendeligt nok i de første ords dannelse. Derpå blev det
frigjort , og overgivet til tanken. Men i tankernes
mangfoldighed hæve de gode sig endelig over den gærende
masse, de beherske den, og da begynder villiens
herredomme. I kamp med naturen og det tilfældige skal sproget
hæve sig over begge, det skal, ligesom hele
menneskeheden, udvikles ved kultur, det er overgives til villiens
frihed; og hvor vidt dette sker, mere eller mindre, tjener
just til prøve på sprogkulturens fremgang. itDie kultur
soli den menschen in freiheit setzen, und ihm dazu behiilflich
’) Humljoldts anf. afh. s. cccxxi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
