- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1844-1845 /
86

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og de afvige i alle væsentlige dele fra den germaniske
stamme. Deraf følger, at Dansk og Svensk lettere må
kunne falde sammen med hinanden , uden i deres
væsentlige grundlag at forstyrres, medens derimod Tysk og
Dansk ikke kunne smælte sammen , men det første må,
ved enhver nojere forening af dem, ophæve det andet.

De nordiske sprogs lighed giver sig for det første
tilkende ved overgangslovene , der ere et af de vigtigste
kendetegn på sprogenes slægtskab eller forskellighed.
Ligesom Latin (med hensyn til den ene del af dets
elementer) og de nordiske sprog henhøre til samme æt, fordi
de have mangfoldige ord tilfælles, men med den forskel,
at de beslægtede bogstavlyde regelmæssig kun omskifte med
hinanden fra klasse til klasse1; ligesom derimod Tysk og

oje. At man tager det islandske sprog til udgangspunkt, sker kun
fordi den oprindelige enhed i det er bedst bevaret, fordi man i
det har den levende for sig; man kan ligeså vel og med selvsamme
f5je vælge det ældste danske eller norske eller svenske sprog til
udgangspunkt; de falde i alle væsentlige ting sammen med
hinanden og med det islandske. Men ved at vælge fastlandssprogene
bliver kundskaben ufuldkommen ; sprogmindesmærkerne ere
tilstrækkelige til at påvise den fælles overensstemmelse hos alle,
men de ere for få og ufuldstændige til i hvert sprog for sig
igennem en stor mængde exempler at opstille det grammatiske
system, hvilket derimod træder klart frem i de rige og mangfoldige
islandske oldtidslevninger.

J) Nogle exempler på overgangen fra Latin til de nordiske
sprog til oplysning for dem, som ikke allerede kende dette
mærkelige sprogfenomen, ere: lat. f svarer til nord. b: fero, isl. bera,
bære; fiaidus, isl. boln, bund; fruter, isl. brodir, broder; lat. p
svarer til nord. /’. senere også v: pater, isl. fadir, fader; pes,
(ped-is) isl. fotr, fod; somnus, for sopnus, isl. svefn, stivn;
super, isl. y/ir, over; lat. c svarer til nord. h: caput, isl. hofut,
hoved; cutis, isl. hud, hud; culmus, isl. hdltnr, halm; curro,
isl. hors, hors (hest); lat. d svarer til nord. t: dens (dent-is),
isl. tonn, tand; duo, isl. tceir, to; dece-m, isl. tiu, ti; lat. t

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/18441845/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free