Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nord. p, t som forlyd er t. d:
isl. pruga, sv. truga, d. true; t. drohen;
nord. p som udlyd er t. f:
isl. upp, sv. 11 p, d. op; t. auf;
nord. p, b som midlyd er t. f, ff:
isl. kaupa, sv. kopa, d. kobe; t. kaufen;
isl. våpn, sv. vapen, d. våben; t. icaffen;
isl. drepa, sv. drapa, d. dræbe; t. treffen (hvilken tyske
form senere er optagen såvel i sv. traff’a, som i d. træffe)’,
nord. k, g som midlyd er t. ch:
isl. sækja, sv. soka, d. søge; t. suchen;
isl. vikja, sv. vika , d. vige; t. weiclien;
nord. «y. som forlyd er t. sch:
isl. slå, sv. slå, d. slå ; t. soldagen;
isl. smelta, sv. smulta, d. smælte; t. schmelzen; o. s. v.
De nordiske sprog assimilere, de tyske ikke:
isl. rettr, sv. rutt, d. ret; t. recht; o. s. v.
Overensstemmelsen imellem selvlydene i de nordiske
sprog og afvigelsen i det tyske træder allerede tildels frem
i de anførte exempler; flere ere lette at finde; som:
isl. til5, sv. og d. tid; t. zeit;
— hus, — — hus; t. hans; o. s. fr.
hvoraf tillige ses, at adskillige danske ord, som smaus,
forbause, arbejde (gi. d. arbedé), klein i kleinsmed (gi. d.
kléri), det københavnske kneipe, o. 11. desl., i denne
henseende ere ramtyske.
Også med hensyn til velklangstillæg afviger det tyske
sprog fra de nordiske; det holder af at slutte stavelsen
med -n, de nordiske foretrække den åbne vokal; som:
isl. tiu, sv. tio, d. ti; t. zelin (= lat. decem);
isl. nu, sv. nu, d. nu; t. nun.
Denne og lignende særegenheder gore sig ligeledes
gældende i bojningen, f. ex. i navneformerne, der i de nordiske
sprog endes på -a, -e, i de tyske på -an, -en; og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
