Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lien, uden at nogen anden optog denne idé, eller piinsede
på midlerne til at iværksætte den. Nu er den genfødt i
komme til at lære tre. Men sådant er ikke lier tilfældet. Det ny
skriftsprog, hvis det endelig skal hedde nyt, vil ikke rive sig los
fra dialekterne, men siden det just uddannes ved dem, komme til
at liffice dem nærmere, og det vil ikke blive et nyt sprog, der
afsondrer sig fra tvende andre, men blive et produkt af begges
liddannelse. Det vil da næppe blive så forskelligt fra de nuværende,
som f. ex. Holbergs, hvis nogen forstår at vurdere dets væsen, er
fra vort. Dersom ingen dansk mand ret vil kunne forstå det,
uden at kende til Norsk og Svensk, så kunde heller ingen forstå
Holberg, uden at kende, og det temmelig meget, til Fransk og
Tysk. Hvilken kundskab vil nu være mest national ? Er det en
nedbrydelse af det nationale at kende og forstå nordiske sprog,
eller vil denne kundskab ikke snarere tjene til at styrke den
nordiske ejendommelighed imod indbrud fra syden. Desuden
—nationaliteten , det særegne folkelige i sin rette dybde, ligger og vil
stedse, hvad sproget angår, ligge i dialekterne, der naturligvis
under hvilketsomhelst skriftsprog beholde deres fri spil ; jo mere
derimod sproget hæver sig til skriftsprog, desto mere taber og må
det særegne folkelige tabe sig, for at der kan opstå en storre og
i virkeligheden mere forædlet almindelighed. Dette er aldeles
fornødent, for at skriftsproget kan blive til et bekvemt
meddelelsesmiddel, ikke for de få, men for de mange. For at nå dette mål,
må en stor del af det aldeles særegne, ikke forgå, men træde
tilbage indenfor sin snævre kreds, og ikke gore fordring på at være
herskende i den storre. Hvo tvivler om , at Øster- og
Yester-Jy<l er i deres sprog, såvel som i deres sæder, ere hojst forskellige,
at Jyder og Sjællændere ere det endnu mere; men hvis det, på
grund af denne dybt grundede stamforskel, var faldet Jyderne ind,
at skriftsproget skulde være jysk, Sjællænderne, at det skulde være
sjællandsk, hvorledes skulde da dansk skriftsprog være blevet til?
Dets væsen består just deri, eller skulde bestå deri, at det er hævet
øver alt det provinsielle; og et nordisk skriftsprogs væsen må
ligeledes bestå deri, at det er hævet over, ophojet over den
natio-nelle stamforskel. Det er just deri, det skal vise sin herlighed,
at ingen snæverhjærtet lidenskabelighed deri giir sig gældende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
