Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rørelsen , der uden tvivl vil have stærk fremgang, fordi
den følger ovenpå en lang hvile. Når mimosa en tid lang
har været standset i sin bevægelse, da rører den, når
kraften giver efter, i samme tid dobbelt så hurtig sine
blade, for at indhente det forsfimte.
Meningerne i denne sag ere naturligvis meget delte.
Nogle sætte sig imod denne forandring, fordi adgangen til
den danske literatur derved vil hemmes for den følgende
generation. Men denne indvending vil kun have nogen
gyldighed under den forudsætning, at man vil gore et
salto mortale, på én gang give sig til at udrydde alle
danske ord af sproget, og optage lutter norske isteden
om en mand , der liar et anseeligt udvortes , s. 58). Da snuer
Harald konge om til Vermeland (s. 62). Tænderne, som skakede
frem af hovedet (s. 71). Dog forandredes hendes let ikke det
mindste, men hun var ligeså rød, som medens hun endnu levede.
Kongen sad stedse over hende, og mente, at hun skulde livtie op
igen (s. 72). Derpå seg hun i aske (sst.). De sovnede strax
(s. 77). Batner (et almindeligt ord, som betyder forbedres, s. 79).
Farmands/tøM^re« (s. 80). Da Harald var syvti år (s. 81).
Kong Harald skillede nu, at det var gjort ham til spot (sst.) o. s. v.
Og for at tage et andet sted (Sverres saga): skovbrot, sevie,
lollesevie, aftråten (s. 9.), igield, en holme (s. 10), lender~
mænd, niysser (d. e. mus, s. 11.) nymæle, andenlund (s. 12.)
vandet Rond , forredagen (s. 13.) , en enslig sti (s. 14) , kanst
(d. e. lejlighed), ledsagerne (d. e. vejviserne), ikke vetla (som
er forståeligt nok i vort bondesprog , s. 16.), hveden vinden kom,
de torkede sig, en énsti (s. 17.), fange dem i en qvæ som souver
(souder), plistre, bråte (s. 18) , de fore be’nt mod hinanden
(s. 19.), deres sind mygnede; ordlag (s. 20) o. s. v. Ved at
læse skriftet selv, vil man næsten overalt finde flere, tildels endnu
mere påfaldende ord og former, end disse. Og det er ikke blot i
denne oversættelse, der måske kunde tænkes med flid at liave
nærmet sig det gamle sprog, at man ikke sjælden finder sådanne,
men såvel i samme forfatters som i andres om almindelige nyere
æmner handlende skrifter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
