- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1844-1845 /
116

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skriftsprog, saledes må også Dansk, Norsk og Svensk
som dialekter af et og samme tungemål kunne forenes i
et almindeligt nordisk skriftsprog. Hvo der læser danske
Iiøger og breve fra tiden for reformationen, ser det tydelig
nok for sine ojne, at hist er noget som er jysk, og her
er noget, som er skånsk, men ligeså tydeligt er det ham,
at alt dette er dansk; ligeså vil han i nordiske bøger
linde, at den ene er svensk, den anden dansk, men nordisk
ere de alle. Medens hine mere indskrænkede dialekter
herskede ene , var der et slags skriftsprog i hver , men
intet fælles. Nu ere der tre eller to nordiske skriftsprog,
men intet fadles. Hvorledes kan dette da vorde?

Det er åbenbart, at den sidste opgave er vanskeligere,
end den Ibrste. Sålænge som dialekterne svævede frem
og tilbage, var det lettere for et skriftsprog at forme sig;
men nu, da norden allerede har tre (eller to) sådanne,
have disse også erholdt en storre fasthed, en mindre
bevægelighed. Bevægelige ere de imidlertid, og det kommer
kun an på, om der er en villie, der kan sætte dem i
bevægelse; uden den, det er der ingen tvivl om, vil der
intet udrettes, men de ville hver for sig tage den vej,
som tilfældet forer dem på. Dersom det er dette , som
altid styrer sprogene, så er al vor tale forgæves; men vi
have vist ved bestemte exempler, at det tværtimod er
enkelte mænd. De, på hvis villie det fornemmelig kommer
an , ere forfatterne, som drage hoben med sig. Deres
kald er svært, thi de have ikke blot deres egne
lidenskaber at tæmme , og fordomme at overvinde , de skulle
også stedse have hobens fremgang for oje, og de skulle
som gode førere hver gang ikke giire noget skridt fremad
videre end hoben følger dem. Men iblandt hoben (man
tilgive dette ord , hvormed jeg ikke vil udtrykke noget
nedværdigende) gives der også mange seende ; og de
nævnte exempler, samt utallige andre, der også kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/18441845/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free