- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1844-1845 /
122

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

efter 1700 l. Ganske almindelig er den i hele tidens lob
endda ikke bleven , thi i bibeloversættelserne o. lign.
har man gerne anvendt små bogstaver i navneordene med,
hvilket endnu er tilfældet i bibeludgaven fra 1810, uden
at man nogensinde har hort noget om , at dette har
forårsaget forvirring , hverken hos almuen , hvor denne bog
dog må være en af de almindeligste, eller hos nogen anden.
Det er overhovedet en stor underlighed , at mærul kunne
lægge vægt på det, som af alting er det allerubetydeligste.
Yed at forkaste denne brug undgår man endelig alle de
kvaklerier, som selv Rask plagedes med2 for at bestemme,
hvor små og store bogstaver skulle bruges.

Denne brug af store begyndelsesbogstaver til ligesom
at udmærke navneord finder ikke sted mere hos nogen
eneste civiliseret nation, uden hos Tyskerne og os, og
den tjener ikke til den mindste ting i verden; den kan
derfor ikke anses for andet, end en særhed 3. Begge

*) Rusks Retskrivningslære s. 128. I Betænkninger over det
cimbriske sprog liar Syv ligefrem udtalt sig derimod. Efter at
liave anført bogstaverne, siger han s. 46: uNaar disse bogstave
have en storre figuur, kaldes de i trykeriet Versaler, og bruges
først paa” (det er i begyndelsen af) (lalde de Egne Navne , hvor
noget synderligt betydes” (hvor noget skal udmærkes) , uog hvor
en ny meening begyndes. Bogtrykkerne sa’tte og de selvstændige
oord (Substantiva) med store bogstave for an, hvilket er ufornødent”
(hvortil lian fiijer som anmærkning : (luden mand vilde gjore det
ved Xomina , som skrives som Vei ba.” Altså har han tænkt på,
at man kunde derved adskille lignende ord , men han har ikke
anvendt det). 2) Retskrivningsl. s. 129. 3) Tullberg (Sv. ratt-

skrivningsl. Lund 1811 s. 27) siger derom : ((Bestamningsgrunden
for valet av de så kallade stora bokstaverna år tydlighet. Man
anviinder dem altså vid borjan av hvarje ny mening, samt vid
nomina propria , vare sig namn på personer aller lander ok orter.
Att i likhet mad danskar ok tyskar skriva hvarje substantiv mad
stor begynnclsebokstav år ett grovt missbruk ; ok har, utom for
en okonnig fråmling, ingen annan fordel ån en låttare tillvåga-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/18441845/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free