- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1844-1845 /
136

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

væsentlige er »len samme, fore sprogene nærmere sammen.
Når de Svenske f. ex. adskille biformen fra intetkon af
den lidende tillægsform , og således skelne imellem : jag
har trott og det år trodt (d. jeg har troet, det er troet),
så kan intet være simplere, end at opgive slige selvgjorte
adskillelser, og at vende tilbage til den simple sandhed;
og svensk hade af har er jo ikke andet end en skodeslos
udtale for havde ; forskellen imellem tråd og trå er vel
ej så vel grundet, at den kan vente varighed, o. m. desl.

Konnet er, for at betragte et andet grammatisk tilfælde,
allerede kommet så langt bort fra den forste naturtilstand,
da det havde en afgorende indflydelse på begrebet, så at
det nu næsten er ligegyldigt, om man siger fornuften eller
fornuftet, mennesket eller mennesken, ligesom det
overhovedet i adskillige ord i samme sprog vakler, som i en
eller et værd, en eller et tække, og når man betragter et
sprogs perioder , så skille disse sig blandt andet derved,
at konnet springer over. Grunden er, som sagt, mangel
på bevidsthed om det oprindelige, der ligger så langt
tilbage, at det ganske er glemt og måtte glemmes. Når
dette ikke var tilfældet, hvor kunde da selvsamme begreb
uden mindste tænkelig forskel vandre igennem alle tre
kon (f. ex. t. der mensch, sv. menniskan af hunkon, d.
mennesket)x. Hvis man nu ved sprogenes forening skulde

r

være tilbujelig til at lade hankon og hunkon forblive
adskilte, så er denne adskillelse endnu levende i det danske
almuesprog, så at bevidstheden, der ikke ganske er ud-

’) Det oprindelige nordiske er hunkonsformen, da endelsen er
kommen af afledsordet -eskja; Tyskerne tog hankonsformen af
samme ord, og gjorde intetkiinnet til et foragteligt ord; i det
nyere danske sprog blev intetkonnet herskende, hvorfor, er
vanskeligt at sige, med mindre man tænkte på , at menneske er både
mand og kvinde; de andre sprog vise imidlertid, at det er slet
ikke nødvendigt at tænke derpå.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/18441845/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free