- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1844-1845 /
144

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

stillinger af deres former og deres ordforråd , og af deres
udvikling i liden. Skal dette ske, så må forst og
fornemmelig, siden de alle stode sammen i oldsproget, det
oldnordiske sprogs studium fremmes endnu mere i alle
tre riger, eftersom det er den pendel, der vil ordne hele
sprogværkets gang; det må, for at sige alt på én gang,
indfores i skolerne, og vorde en del af den lærde
undervisning, således nemlig at der erholdes en almindelig
indsigt i dets bygning og i dets sammenhæng med
modersmålene. Tidens retning i denne og flere henseender er
allerede noksom bestemt, men den har endnu meget at
gore; stille står den ikke, og bevidsthed om fremgang er
allerede virkelig fremgang l.

Hvad der behoves, men hvad der da heller ikke
under en kraftig udvikling vil mangle , er frisind. Hvad
der er onskeligt er, at ikke blot det skolemæssige, men
at også livets fri bevægelse haves for oje. Det
ejendommelige i ethvert sprog, i enhver stil, udslettes ved
den strænge regel, og mangel på frihed i bevægelser
ophæver al ynde, men denne udgyder sig derimod over
sproget og stilen ved den lette fri rørelse i tankernes
organ , hvor intet minder om , at noget er tvang. Livets
pedanteri henfører alt hvad mennesket gor til Kants strænge
morallov , til det kathegoriske imperativ, men principper,

At den sidste periode i vor literatur, der rued hensyn til
sprogbehandling og kritik i almindelighed overfladisk bevægede sig i
næsten alle mulige retninger, nu nærmer sig sin ende, behøver jeg vel
ikke at bemærke. Dens karakteristik er et uendeligt skriveri om alt
uden grundig indsigt i noget. Man har vanskelighed ved at begribe,
hvad det må have været for en slægt, der kunde leve så vel
tilfreds i dette vandskyl. En brøk af denne slægt pukker vel endnu
på , at den og dens sprog ere uforgængelige, men det er et
afmægtigt skrig; tiden har overvundet den. Den skrider frem, og
er, som Geijer sagde, døv for dens råb, at giire holdt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/18441845/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free