Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M:iske er tanken om et nordisk skriftsprogs udvikling et
indfald, som så mange, endskondt den for min sjæl stod
som et klart billede, der kun behøvede den stærke villies
mejsel for at træde frem i livet; måske vil den aldrig
blive andet end en tanke, og al min glæde derved består
da kun i den glæde, det var mig, at tænke derover; måske
var det retskrivningens forandring, der nærmest foresvævede
i
mig; tiden indbød dertil. Uasks forsøg på at forbedre
den lagde ham med alle hans herlige evner i graven;
så meget vare nogle bogstaver ikke værd. Er der nogen,
der tiltænker mig samme lod, så har jeg intet derimod;
et liv, hvori ingen idéer tor røre sig, har i sandhed intet
værd for mig. Men det finsker jeg for tingens egen skyld, at
man ikke ved denne sag vil blande det materielle ind i
idéernes rige, at ingen vil tale om politisk gæring o. desl.
der, hvor der af mig kun tales om tænkningen og dens
udtryk, om sprog og literatur. Al sådan tale er også
forfængelig. Det er mærkeligt, at tanken om en stærk og
kraftig forening af de adsplittede åndige kræfter opstod
omtrent på samme tid i Tyskland som i Norden ; og det
er naturligt, at grændselamlet må udsættes for deltagelse
i striden mellem begge. Men denne strid er ikke materiel.
Det hvorom der er tale, det hvorpå det kommer an, er
kampen imellem to ideer; men disse ville gå den vej, der
er dem foreskreven, ligesom solen står op og går ned,
ubekymret om, hvo der rejser sig med den, og hvo der
med den går til hvile.
geniige ru thun liabc, gieb der well, auf die du u-irksl, die
richtung tutti guten , so u’ird der ruhige rhythmus der %eit
die enitcicklung bringen. In der schamhaftcn stille di-incs
gemiiths crziehc die siegendc waln heit! Leiste dt-inen zeitgenossen,
aber iras sie bediirfen , nicht tcas sie loben !" Schiller iiber
die aslhetibche ersichun; des nicnschen. 9de brev.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
