Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
konunendc Steder med nyere Karter har kunnet udfindes,
er Grændsen omtrent Meven bestemt paa folgende Maade.
Dens sydligste Punkt var Noddinge i Vestergotland, ved
Gotaelvens Udlob, ligeoverfor Konghell. Derfra gik don
mellem Dalsland og Bahuslebn; derfra, omtrent som nu,
mellem Dalsland og Smaalehnene, forbi Nordre-Kornsoen,
Bogsoen, Store Leesoen imellem Værmeland og
Nedre-Ilommerige, mellem Værmeland og Osterdalen. Her synes
Grændsen paa den Tid at have veget af mod Osten
indtil Fryksendc og Thingivall (Carlstad) ved Veneren,
hvorved da en Deel af Værmeland maa have hort under Norge *.
Dalarne (.larnberaland) regnedes dengang, ligesom i
Sver-res Tid2, til Sverrig; ligeledes Angermanland, Medalpad
og llelsingland; Jæmteland og Herjedalen derimod, som
alt er bemærket, under Norge. Det nu saakaldte svenske
Lapmark indbefattedes dengang, deels under det gamle
Finmark, som derfor sagdes at grændse til Jæmteland,
men tillige ansaaes for et norsk Skatland 3, deels under
Helsiugland 4.
’) Hermed jevnfores de geographiske Anmærkninger i J. Aalls
Sn. Sturl. Norske Kongers Sagaer I S. 2, 76. 2) Hmsk. IV, p. 21.
3) Selionings Norges gamle Geographie, S. 114. Rask I. c. S.
119. 4) 1 nærværende Aktstykke findes ikke Spor til den Grændse-
linie mellem Sverrig og Norge fra LHuthræsk langs med Ysmæ *
(ogsaa læst Isma eller Yhmtp), som udaf Helsinglagen
paaberaab-tes i et Notarial-Dokument af 1374 om Grændsen mellem
Upsala-og Abo-Bispcdiimme (lludbeck Atlantica 111, p. 445; Peringskiold
Mon. Upland. p. 4; Mon. Ullcraker p. 150; Schlyters Fort. til
Corpus jur. ant. Sveog. VI, p. VI) og som forekommer i den
eneste, nu existerende Codex af bemeldte Lov (p. 93), tilligemed
flere nu ukjendelige Grændsepunkter mellem Rigerne, lige til Kongliell.
At de Forklaringer over de to fiirstc Grændsepunkter, som i sin
Tid ere forsiigtc af Seliiining (Norges gi. Geogr. S. 60, 126) og
Lagerbring (S. II. Hist. I, S. 303; III, S. 831-32) intet Medhold
fortjene, har Dr. Schlytcr tiletrækkcligcn godtgjort i sin Udg. S. 195;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
