Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er ikke at omtvivle, at en med den skandinaviske
Hal vtis Geographie i Middelalderen mere fortrolig i dette
Monument jo vil kunne linde Anledning til mangehaande
Oply sninger og Berigtigelser af den her forsdgte
Forklaring. Forfatteren maa indskrænke sig til den Formodning,
at nærværende Grændseforretning kan , henved Slutningen
af det 13de Aarh. have hestemt Iiigernes indbyrdes
Grænd-ser, saaledes som disse — skjondt linder jævnlige
Tvi-stigheder og derved foranledigede Grændsemiider — forbleve
indtil de politiske Forandringer i det 17de Aarhundrede x.
Stykket selv optager i det Pergamentshaandskrift,
hvorefter det her meddeles (Arnæ Magnæi Nr. 11-1 a, 4to)
4 Sider, hver i to Spalter. Den gudelige Formular,
hvormed det begynder, som ogsaa den Omstændighed, at et
andet Stykke (det forhen udgivne Anecdoton) begynder
paa anden Side af det Blad, paa hvis forste Side dette
Stykke ender, gjor det utvivlsomt, at her intet mangler.
Sandsynligen ere begge Stykker skrevne i Norge, af
jfr. Fort. S. XV-XVI, hvor han antager, at ved Ululhræsk
skal forstaaes Si)en Rengen paa Gnendsen af Norge og Jæmteland,
og ved Ysmæ et Vanddrag fra denne So forbi Hammerdalskirken
i Jæmteland. Det maa tilfiiies, at den saa udmærket niiiagtige,
hoifortjente Udgiver allerede tidligere (Sveriges aldsta inddelning,
S. 18) har forkastet den af Porthan (Anm. til P. Juusten Chron.
Epi scoporum Finlandensium p. 371) ifolge Reg. eccl. Aboensis
optagne Læsemaade eplir isina (over Isen) i Stedet for ep tir Ysmæ.
*) Altsaa omtrent de samme Grændser, hvortil man refererede sig
endnu i Stettinerfreden 1570 §0. En Dom i en Rågangstvist mellem
Jæmteland og Herjedalen ((uppa luytingene a Sprodeyendo S.
Botolfs aptan 1180”, (Handlingar roranda Skandinav. Historien XVII
S. 29-31) synes ogsaa at have taget Hensyn til denne eller en
lignende Grændsebestemmclse (landaskrå), som var indfort i en
Lovbog. Sprodeid, hvor Jæmtelands Lagthing holdtes, var
formodentlig Gaarden Ede eller Eide i Nærheden af OITerdals
Hovedkirke; Anni. til J. Aalls Snorre Sturl. 1, S. G8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
