Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fundet Broncesager, men stedse Flintredskaber, Ravperler,
Leerkar, ofte ved ubrændte Liig. For den Mening, at disse
Kamre skulde være Druidaltere, synes, om end ubevidst,
den samme Anskuelse at ligge til Grund, som vilde gjore
Steenredskaberne til Offerredskaber, hvilket Sidste Ingen
klarere har gjendrevet, end Prof. Nilsson selv.
Da de fritstaaende Steenkamre ere satte i saa nær
Forbindelse med Gravhoiene fra Broncealderen, hvorpaa hellige
Træer menes at være plantede, vil jeg ikke lade uberort, at man
her i Danmark langt hyppigere finder ældgamle Tornebuske
paa Steendysser fra Steenalderen, end paa Hoiene fra
Broncealderen; saaledes stode der Torne paa de fleste af
de Dysser, jeg efterhaanden har ladet udgrave. Dette
turde betydelig svække , for ikke at sige omstode, Prof.
Nilssons Beviis for, at Tornene ere plantede paa Hoiene
fra Broncealderen, hvilket, siger han, ^bestemt kan sluttes
deraf, at de alene forekomme paa saadanne Kuller, hvori
der træffes Vaaben og Redskaber af Kobber” (Bronce)l.
Tornen er overhovedet, som hekjendt, et Træ, der
gjerne voxer, hvor der ikke ploies , og det turde derfor
være overordentlig voveligt at paastaae, at den er
plantet og plantet i et vist Tidsrum. Almuen i nogle
Egne, f. Ex. i Nordsjælland, nærede vel ogsaa, ligesom i
Skaane, forhen en betydelig Frygt for at omhugge
saadanne Torne, men dette havde ligefrem sin Grund i
Bondernes Tro paa, at deri Steendysserne og Jættestuerne
boede Trolde eller Bjergmænd , som ikke vilde lade den
ustraffet, der dristede sig til at grave i Hoiene eller
borttage Stene og Træer af dem. Paa adskillige Steder i
Landet findes ogsaa enkelte Træer, hvorom Sagnet beretter,
at de beskyttes af de Underjordiske og Ellefolkene, saa
det vilde være meget farligt at omhugge dem; ligeledes
Cap. 6, S. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
