Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vælge ham, vare Normannerne i Aaret 1012 komne sammen
ved Bari, hvor Argyrus kaaredes lil sin nye Værdighed,
idet lian af Normannerne under Vaabenlarm og Tilraah
loftedes i Veiret paa et Skjold1; da han imidlertid nogen
Tid efter skuffede deres Tillid, blev den gamle Forfatning
igjen indfort, og i Aaret 1043, da de tolv Anforere havde
fuldfort Apuliens Erobring, samledes Normannerne atter
ved Melfi, og nu blev Landet deelt i tolv Lodder mellem
Seierherrerne. Vilhelm af Hauteville fik Ascoli, der laa
nærmest ved Hovedstaden Melli, og hans Broder Drogo
fik Venosa. Hugo Tudebod fik Monopoli, Arnulf Lavello,
Peter Ti am, Valter Civita, Thorstein Montepiloso, Herluf
Trivento , og Archangelo tilfaldt Rudolf, Bebenas Son.
Rolf fik Cannæ, Ascelin erholdt de klipperige Egne ved
Acerenza2, og hans Broder Rainulf af Aversa tildeltes
Distriktet omkring Bjerget Gargano, hvor han atten Aar
tidligere i Forening med Melo forst besluttede at fordrive
Grækerne. De normanniske Anforere og deres Vasaller
ilede med at tage de dem tildelte Landstrækninger i
Besiddelse, og befæstede sig i dem ved Anlæggelsen af faste
Tilflugtsteder3. 1 Oldtidens klassiske Egne, omgivne
Saaledes er almindeliges Guil. Apul. p. 257 bleven forstaaet;
Meningen af Ordene: Sublinianl pro linus i llnni omnes ananimi
kunde dog maaskee ogsaa være den, at Normannerne hævede Argyrus
op paa en i Midten af Forsamlingen staaende Steen. Ifolge
Gauttier d’Arc blev Vilhelm med Jernarmen og ifolge Gibbon
Robert Viskard ligeledes kaaret ved at loftes op paa et
Skjold , men herfor mangler Hjemmel i Kilderne. 2) Til Ascelin
ankom , kort Tid efter at han havde erhvervet sig disse
Landstrækninger, Siinnen Richard, der var ledsaget af mange Folk,
og som berdinmes meget af Aimé , der har helliget en stor Deel
af sin Historie til at skildre hans Bedrifter. Naar han var til
Hest, (lpetit s’en failloit, qne li pie ne féroient å terre.” l’Ystoire de
li Normant. p. 67. 3) Castella ex villis ædificare coepc: unt, quibus
lH li—18;5. I 0
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
