Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
da hapt her vistnok svarer til det oldnordiske ligelydende
Ord , der (ligesaavel som det oldnordiske band) 1 baade
betyder Baand og Guddom. Nærmest taget efter Ordene
vilde Disernes her beskrevne Forretning betegne Skjæbnens
Baand eller Kjeder; her maatte da Udtrykket hapt lieptidun
mest vedkomme Krigerne af den Flok, hvilken Valkyrierne
havde besluttet at overgive til fjendtligt Fangenskab, især
da det folgende upaatvivlelig melder at nogle af disse
sinkede eller opholdt Hære (paa disses Krigstog). End
andre sankede sammen Krandse (Kroner2 eller Kjeder).
Nærmest maatte disse vel ansees som Hæders- eller
Seiers-krandse for de i Kampen vindende Helte, hvis Krandsene
ikke ligefrem skal tillægges den magiske Virkning, at
fremkalde, som det strax derefter hedder, Indspringen
eller hurtig Ankomst for Guderne (nemlig Seiersguderne)
og de af dem begunstigede Kjæmpers Indfart i en
For-skandsning eller i en stridende Hærs Skjoldborg. Det
horte nemlig til Hedenskabets Overtro, der endnu ikke er
*) See herom mit Lex. mytli. vet. Ijor. under Ordene band og hapt(JS.
43,139). De egentlige Germaner kunde let falde paa af give deres Guder
slige Benævnelser, da ingen af dem maatte bindes uden efter Præstens
Befaling, der da ansaaes som Guddommens egen (Tac. Germ. c. 7).
Hertil sigter vel og den af Semnonerne vedtagne Skik at ingen
maatte gaae ind i den hellige Lund , hvor Guddommen mentes at
være tilstede, uden at være bunden med Baand (vinculis li gatti sJ
som underkastet deres Herredomme. (Sammest. c. 39). 2) De
Krandse, som bindes af den tydske Almue St. Hans Nat, kaldes
tildeels Johanniskronen; Zincke Oeeonomisehes Lcxicon I, 1314.
Ellers yttrer Grimm sig saaledes, Deutsche Mythol. 1. c. tlNoeh andere
pfliickten nach ketten oder kranzen, d. i. nacli bindenden, fesselnden
ptlanzen und reisern, aus welchcn sie hemmende binden oder kranze
dem sieger zu winden gedachten. ihr geschaft war also, wie es auch
die anwendung des zauberspruchs fordel t, hier ein hemmendes,
auf-haltendes. merkwiirdig stimmen. dazu die sæmund. 45 a nebcn
ein-andcr aufgefiihrten hlock = ahd. hlancha d. i. calena, und
her fjolr ahd. harifeæzura exercitum vindens j s ich er stand es auch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
