- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1846 /
4

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Selv naar vi see hen til de Virkninger, den allerede
har havt, ville vi snart finde, at’ disse ingenlunde ere
ubetydelige eller uvæsentlige, om de nu endog maae betragtes
som forberedende. Det gjennem Aarhundreder nedarvede
Nationalhad mellem Nordens Broderfolk er, idetmindste
blandt de Dannede, saa at sige, ganske veget for en
gjen-sidig Tillidens og Kjærlighedens Aand, og det vil neppe
vare et halvt Aarhundrede, for den samme Aand overalt
er trængt ned i Folket, saa det ikke let bliver tænkeligt,
at de gamle blodige Nationalkrige kunne gjentage sig. Den
opvoxende Slægt skuer alt med Forundring tilbage paa den
Tid, da Nordens Folkestammer glemte deres fælles
Herkomst og fulde af Had forte Vaaben mod hinanden. I
Glæden over, at Freden er grundlagt i Norden og i
Forvisningen om, at den vil vedvare, har den studerende
Ungdom i de forskjellige Lande havt almindelige
Sammenkomster og paa dem sluttet ubrodeligt Fostbroderskab.
Skandinaviske Selskaber ere. oprettede i Danmark og Sverige,
for at befordre en nærmere selskabelig og literær
Tilknytning mellem Nordboerne. Ogsaa i Udlandet stiftes
efter-haanden en Mængde skandinaviske Selskaber. Det er
heller intet Under, at Sproget i fremmede Lande dobbelt maa
vise sin forbindende Kraft.

Men saa fortræffelige end slige Selskaber kunne være
i Norden selv, medens det kun gjælder om at bringe
Nordboerne i noiere Forbindelse med hinandén og udvide deres
Blik fra et enkelt Lands til hele Nordens Literatur, saa
lidet ville de være istand til ret længe at tilfredsstille
Folkene, naar disse fra den mere ydre Side af Sagen vende
sig til dens egentlige Indhold. Man vil da ikke blive
staaende ved Selskaber, hvis væsentligste Virksomhed gaaer
ud paa at vække deres Medlemmer ved lette, ledende
Foredrag, Festtaler, Gilder o. d. Man vil da isærdeleshed have
Opmærksomheden henvendt paa, i Fællesskab med kraftig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1846/0008.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free