- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1846 /
15

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

der udenfor Norden. Det er ogsaa mærkeligt at see,
hvorledes to af vort Nordens bedste Historieskrivere E. <J.
Geijer i ttSvea Rikes Hafder”, og N. M. Petersen efter
med synlig Forkjærlighed og Udforlighed at have behandlet
Oldtidens Historie, paa eengang ligesom bryde af med
en saa vidtloftig Fremstilling. De have, som det synes,
neppe i den Grad været begeistrede for Middelalderen
eller den nyere Tid, som for den minderige og
mindestore Oldtid. Naar det er gaaet saaledes med
Historieskriverne, kan man ikke undre sig over, at det Samme
har været og endnu er Tilfældet med Folket. I
Fremtiden vil Folket heller ikke dvæle med mindre Interesse
ved Oldtiden; tvertimod! jo mere det bliver bekjendt og
fortrolig med Oldtidsminderne, des mere vil det ogsaa fole
sig hendraget af dem. Thi ligesom ethvert Folkefærd
navnlig forfrisker og styrker sig ved Erindringen om de meest
glimrende, verdenshistoriske Punkter i dets Historie,
saaledes ville ogsaa Nordboerne under Trængsler og Modgang
styrke sig ved Oldtiden og dens Forjættelse, at Norden
atter engang ved forenede Kræfter skal gjenvinde sin gamle
Hæder, dog ikke, som for, ved Krigens, men ved Fredens,
ved Aandens Daad.

Oldtiden er nemlig endnu et. Tidsrum i
Skandinaviens Historie, der klart bærer Vidne om Nordens
aandelige Eenhed. Folkeaandens umiddelbare Afpræg: Sproget
var dengang, uagtet alle smaa Mundartforskjelligheder, det
samme overalt i Norden. Det var fornemmelig det, der
sammenknyttede Nordboerne, hvad enten de saa færdedes
hjemme eller. ude. I Gudelæren, alle Institutioner, Sæder
og Skikke var der i Hovedsagen en mærkelig
Overeens-stemmelse, om disse nu endog i mange Enkeltheder vare
lempede efter de forskjellige Egne og Lande. Ved
Middelalderens Kampe fjernedes Nordboeriie vel tilsyneladende
meget fra hinanden, men i Virkeligheden forberedtes herved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1846/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free