Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den selv får i de allersidste Aar. Meo sammenfatte vi
under det almindelige Navn Germaner: Nordboere og Tydske
med deres Sidestammer, Frankerne i Frankrige og Saxerne
i England, hvortil Folkeslægtskabet berettiger os, da kunne
vi sige, at ved den romerske Culturs og Christendommens
Indtrængen i Europa s5gte den gamle germaniske Aand
sig et sikkert Fristed paa Island, hvor den fjernt fra
farmen paa den verdenshistoriske Skuepldds afprægede
sig i den islandske Literatur, for atter, naar Tiden var
modnet dertil, at udgyde sig over Europa. Det er en
mærkværdig Simpelhed, H5ihed og Ro, der charakteriserer denne
Literatur i Modsætning til den romerske eller den
nyeuropæiske, og det er i dybeste Forstand i sin Orden, at den
nordiske Oldtid, der nærmest vandt sin Hæder ved Sværdet,
ogsaa har skudt en saadan Blomst. Men derfor kunne
vi neppe tvivle om, at ligesom Europa i Oldtiden ved
Nordboernes Vikingstoge og Golonier modtog friske Kræfter
i sin Befolkning, saaledes skal det nu gjennem den
islandske Literatur i aandelig Forstand vederqvæges og styrkes
ved en reen og sund Luftning fra det hftie Norden.
Oldtiden er altsaa det Tidsrum i Skandinaviens
Historie, der i national Henseende er af stfirst Vigtighed for
Nordboerne selv, og det er ligeledes fornemmelig Oldtiden,
der giver Norden en særegen Betydning ligeoverfor det
dvrige Europa. Heraf er det en Selvfålge, at et Centrum
for nordisk Oldforskning vil faae en viid og mægtig
Virksomhed baade indad ved at bringe Oldtiden over i de
skandinaviske Folks Bevidsthed og udad ved at fore de
nordiske Oldtidsminder ind i den store europæiske
Cultur-stromning. Der er bleven sagt, at -det maa være uet
Middelpunkt for nordisk o: norsk, svensk og dansk
Historieforskning9’, men naar Talen er om Nordens aandelige Eenr
hed uden mindste. Hensyn til de politiske Forhold, da
maa ikke noget Land staae tilbage for det andet, og især
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
