Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Observationer saa temmelig contasterede Factum, at dens
bele Masse langsomt hæver sig i Hoiden, stort at betyde.
Thi om man endog kunde antage, at Hævningen foregaaer
overalt med den Hurtighed, der er iagttaget paa Kysten
af Bohuslen og den tilsvarende i Nærheden af Arendal og
Christianssand, nemlig omtrent LFod lodret i 25 Aar S
giver dette for 100 Aar kun 4 Fod, og for 2000 Aar kun
80 Fod, altsaa ikke engang tilstrækkelig Hdide til at
overskylle Naumdals eller Eild-Eidet, der ogsaa i det, vtetnok
temmelig gamle Sagn om Sokongen Beiter, der meddeles
i Fundinn Noregr, omtales som ragende op over Vandet.
Derhos have noiagtige Unders ogel ser og sindrige
Combina-tioner endog sat det uden for al Tvivl, at Hævningen i det
Hele taget ikke engang er foregaaet med saa stor
Hurtighed, som de nys nævnte Iagttagelser paa enkelt Sted synes
at antyde, og at Halvoens Udseende og Niveauforholde
altsaa i det Hele taget kunne antages for uforandrede2«
*) See Lyell : <{On the proofs of a gradual rising of the land
in certain parts of Sweden” i Loncl. Philosoph. Transact. Part. 1.
for 1835 5 og især Keilhau: UndersUgclser om hvorvidt i Norge,
saaledes som i Sverige, findes Tegn til en Fremstigning af
Landjorden i den nyere og nyeste geologiske Tid; i Nyt Magazin for
Naturvidenskaberne, I. B. 2det og 3die Hefte. Christiania 1837. —
■*) See Keilhau s ovenciterede Afhandling S. 250-254, eller
ltRcsuI-taterne”. At enkelte HOide-Trakter, der netop ligge i
Naaleskov-Grøodsen, i ældre Tider have baaret saadan Skov, hvorved mange
Fnru-RØdder, der i Banden opgraves, bære Spor, og at enkelte lave
Eid, der kan hæve sig lidt over VanSskorpen, ere fremkomne, f.
Ex. ved de smaaHalvOer paa Vestfold, hvis gamle Navne t&orsey,
Yxney, Velley” antyde, at de maaskec have været omflydte,
og ved den i Nærheden af Hjttrungavaagen fremstikkende lille
Jordtange, der nOdvendigviis maa være den i Jomsvikingasaga omtalte
6 Prinsigb, gjOr her intet til Sagen i sig selv. — Ogsaa den
lærde Prof. Nilsson har i et ved Naturforsker-Mddet i Christiania
1844 oplæst Foredrag tilfalde godtgjort, at Hævningen idetmindste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
