Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Navnene i Mængdeviis, som Kvitvola, Kratvola,
Korssjo-vola, Grothogna, Herjehogna, aldeles ligesom i det
Thrond-hjemske Melshogna, Tfirgrarivola, Hervola m. fl. Det er
ogsaa vel at mærke, at den nordligste Deel af Osterdalen
(Kvikne, Tolgen og Tonset) for Reformationen henhorte
til Nidaros Bispedomme, medens den sydlige Deel, (Aamot,.
Reendal, Ælverum og Trysil, der forhen kun udgjorde de to
Præstegjælde Ælverum eller Ålfrheim og Aamot eller Åmot)
horte til Hammers Bispedomme, ligesom Eidsivaloven i
Thing-farebolken skjelner mellem Osterdalen ostenfor (o:
sonden-for) Aamot og nordenfor Aamot, og Grændsen mod
Throndhjem endnu ikke er paa det Rene, da Roros Prestegjæld, ,
som egeqtlig horer til Throndhjems Stift, indbefatter et
stort Stykke sondenfor Stiftsgrændsen. Alt dette synes
virkelig at forudsætte en Indvandring fra Throndhjem af
over de her meget lave Pas i Nærheden af Roros, hvor
Gaulelvens og Glommens Kilder næsten berore hinanden;
maaskee og fra Soknedalen (en Sidedal af Gauldalen) og
Orkedalen af gjennem Kvikne, hvorvel dette Strog
sand-synligviis har været for stærkt skovbegroet til at tilstede
nogen stor Indvandring. Da denne Vandring, efter hine
Navnes Forekomst at domme, har haft en afgjort
sydostlig Retning, bliver det rimeligt, at den har fulgt
Glommens Ostside, maaskee endog draget sig et Stykke langs
Fæmuns- eller Klar-Elven, og omsider optaget de fleste
dyrkbare Egne mellem begge Hovedelvene, Glominen og
Gotaelven, hvilke Egne, fornemmelig den sydlige Deel, i
Oldtiden, som bekjendt, kaldtes Alfheimar, og hvor man
endnu saa langt Nord som i Osterdalens sydligste Deel
træffer Navnet Ælvqrum, Alfrkeimskerab, hvis .Kirke
ligger paa Ostsiden af Glommen. Saaledes kan man
maaskee nærmere forklare vden allerede hos Keyser (1. c.
S. 439-40) rigtigen angivne Maade, paa hvilken Alfheimmaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
