Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sættes Nodvendigheden udenfor Subjektet, men i Troen paa sig
selv indenfor Subjektets eget Omraade. Det handler i forste
Tilfælde i Kraft af en fremmed, i sidste Tilfælde i Kraft af sin
egen Frihed. Men ligesom jo Alt, hvad Fatalisten gjor, er
nod-vendigt, i det han kun handler i Kraft af Skjæbnen, saaledes have
jo de Handlinger, som resultere af Troen paa mått sinn ok
megin, en ligesaa uomtvistelig Nødvendighed, da en hojere
Lov, end Subjektets egen, for deres Vedkommende ikke bliver
anerkjendt; og da den formelle Frihed fremdeles jo finder sin
Grændse i Dilemmaet, idet det af to modsatte Muligheder
kun kan virkeliggjore den ene, saa kan Handlingen fra dette
Synspunkt snarere siges at være fremgaaet af Subjektets
egen indre Nodvendighed, end af dets Frihed.
Friheds-formalisten gjor hvad han vil, men han kan kun ville det
ene; Fatalisten gjflr hvad Skjæbnen vil, men den kan kun
ville det han gjor, thi ellers gjorde han det ikke. Derfor
er Hensynslosheden den samme hos den arabiske
Moha-medaner, og hos Nordboen. Lidenskaben er hos begge
lige ubunden. Er fiorst Overbeviisningen om Handlingens
Overeensstemmelse med Ærens Love tilstede, saa skrides
der til Værket, uden at see til Hoire eller Venstre; seire
de, er det godt, falde de paa deres Gjerning er det ogsaa
godt, thi det er Skjæbnens Villje, enten denne nu boer i
selve Subjektet, eller den staaer over og udenfor samme.
Hermed staaer de nordiske Norners Tvetydighed i
Forbindelse, thi paa den ene Side ere de et Fatum, men paa
den anden Side ere de magteslose, begge Dele fordi de
ere forlagte indenfor den menneskelige Villjes eget Omraade.
Denne Mohamedanismens Beroring med Nordiskheden
er iovrigt kun ’tilstede, saalænge der er Tale om den
isla-raitiske Fatalisme, eller rettere sagt om Mohamedanismen i
Kamp; dens fredelige’ Qvietisme og dennes sandselige
Eudaimonisme med hele dens Apparat af Houris, Opium,
Ambra og Vellyst, er Nordboen vederstyggelig, thi han er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
