Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturens Ophøjede horer fortrinsviis de pantheistisl^e
Religioner til, thi naar Naturen er Gud, saa er den derved
det Højeste, og staaer som saadan over Mennesket og
dets Aand. Fores Gud derimod ad den klassiske
Poly-theisines Vei ind i Menneskelivet og staaer idetmindste med
den ene Side bunden i Naturen, med den anden i
Individernes R«ékke, saa faae vi den harmoniske, den skjonnc
Individualitet; vi faae den ei blot menneskevordne, men
endog i menneskelig Form idealiserede Naturmagt.
Aan-deus Ophojede har hjemme saavel i Monotheismen, hvor
Gud staaer baade over Naturen og Menneskene, — enten
han nu, som i Jødedommen, er en vilkaarlig Selvhersker,
eller han, som i Muhamedanismen er den blinde
Nødvendighed, — som i en Polvtheisme, der ved sin Trudsel om
et Ragnarokkur og sin Forjættelse om Gimle og Alfader
humoristisk staaer over sig selv og egentlig talt er en
forborgen Monotheisme.
Det afgjørende Charakteristiske ved det gamle Norden
er nemlig dette religieuse Selvmord, der f5rst begynder
Livet, denne Tilbageholdenhedens saliggjørende Mystik, som
stiller de gamle Guder 1nd under eri uun^gaaelig Skjæbne,
et Fatum, der selv atter døer for den nye frie Alfaders
Haand. Flvad er Smerte i al dens Hoihed og Styrke,
hvis det ikke er Odins og de øvrige Asers Bevidsthed
om Ragnarokkur, Bevidsthed om deres egen
Forgjænge-lighed, og dog spares intet Offer for saa længe som muligt
at forhale den frygtelige Stund; Tyr giver sin Haand, Odin
sit Oje, men ak, dog er intet vundet, thi Fenrisulven samler
Kræfter og Midgaardsormen voxer, saa det er en Rædsel.
Loke lever og hans Afkom; men Baldur døer og kan aldrig
mere kaldes tillive. Hvad er Glæde, hvis det ikke er Odins
Fryd over den List som lykkes; Thors stolte Selvfølelse,
og Eitiherjarnes daglige Seier. Ere ikke Aserne saa glade,
som selv Guderne kunne være det, da de v*d Hjelp af
1846. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
