Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mod og Styrke selve de høje Guder for nær, til at de
kunne hengive sig til dem med Troens Inderlighed og
Fortrøstning, naar disse Guder end ikke ere almægtige.
Derfor opgiver Uelten dem, og sætter sig selv som sin egen
Gud; han troer paa sin egen Kraft og Styrke (hann truir
n mått sinn ok megin). Og her faaé vi Kilden til den *
nordiske Stolthed i sin Ubøjelighed, til den nordiske
Ufor-færdethed, dette Heltemod, der aldrig svigter, aldrig flygter
for nogen Overmagt, der er den Brynie, som trodser
ethvert Vaaben , der er Sværdet, som bider Staal
saagodt-som Klæde, og derved skabes endelig Helten, hvem ingen
Klinge kan saare (sem engin jårn bita). Her er Kilden
til den nordiske Hævn, thi den krænkede Helt er en
krænket Gud; hvo der fornærmer ham, begaacr en formastelig
Gjerning. Naar vi betænke, at man fra det subjektive
Standpunkt i det Hele taget kan inddele de forskjellige
verdenshistoriske Individer i tvende Slags, nemlig, om jeg
saa maatte sige, i Spinozister og Fichtianere, — i dem der
troe paa en Skjæbne, der har udkaaret dem til sit Organ
(Napoleon) — og dem der kun troe paa sin egen Lykke,
og derfor handle udaf deres egen aåndelige Livsfylde,
(Cæsar — fortnna Cæsaris), saa have vi deri det bedste
Beviis paa den subjektive Aands Ophøjethed , som
nødvendig maatte fremgaae af Troen paa egen Kraft.
Vi skulle i denne Afhandlings anden Deel betragte,
hvorledes denne den nordiske Digtnings Hovedcharakter
træder frem i de forskjellige Eddasange og Sagaerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
