- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1846 /
154

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

som Opponent mod Geistligheden nævnes Erling selv i det
i Samll. til d. N. F. S pr. og Hist. S. 354 359
med-deelteBrev. At en saa hoitstaaende Mand som Hr. Erling
nok kunde onske at have Landets Grændseskjel optegnet,
især paa en Tid, da Foreningen med Sverige maaskee
kunde bringe det i Forglemmelse, var i sin Orden. Hans
Stilling som Eier af Bjarko og meget Gods i Landets
nordligste Dele maatte og gjore det magtpaaliggende for
ham at have Grændseskjellet mod Rusland, hvilket er
skrevet med en noget forskjellig, men samtidig Cursivhaand.
Da Svein Klerk, der i Kalendariet omtales som dod, endnu
levede i 1330, og Erling Yidkunnarson selv, der dode 1355,
ikke nævnes, og altsaa maa antages levende paa
Nedskrivningens Tid, maa denne sættes mellem hine Aar, 1330 og 1355.

Erling Vidkunnarsons fornemste Sædegaarde vare
Stof-reim (nu Storeim) i Nordfjord, Gizke paa Sondmor, og
Bjarko i Nordland. Paa et af disse Steder maa Codex
altsaa antages at have været opbevaret. Men for BjarkS
isærdeleshed taler baade den Omstændighed, at
Grændseskjellet mod Rusland findes anfort, og fornemmelig en Antegnelse
fra 1550 ved Hirdskraaens Slutning af Jon Simonsson,
Lagmand paa Agder, hvori han bemærker, at han fik Bogen
af sin Broder Hans Simonsson, der havde været Kannik
i Throndhjem og Kirkeherre (d: Sogneprest) i Salten i
Nordland. Er Bogen altsaa kommen fra denne Egn , er
intet rimeligere, end at den i de senere Tider har været
opbevaret ved Stegens Lagstol, og at vi saaledes her have
den selvsamme „Steige Lovbog” for os, efter hvilken
Lagmanden Paul Helgeson forfattede sin af Udgiveren S. 157
omtalte Oversættelse, og hvori han, ifolge sit sammesteds
anforte Brev, finder det gamle norske Maal umeget morkt
og sommesteds ulæseligt”. Dette bestyrkes endydermere
af den Omstændighed, at paa de Par Steder, hvor der i
Originalen ere nogle Bogstaver bortslidte, nemlig i Ud-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1846/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free