Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lunde Sikkerhed at udfinde det ældste nordiske
Fællessprogs omtrentlige Udseende, og stottende sig hertil baade
at opstille faste, rationelle orthographiske Regler for deres
Hoved-Stadier, og paavise de nyere Skriftsprogs Forhold
dertil. Forfatteren benytter saamegetmere denne Leilighed
til især at byde danske og svenske Læsere nærværende
Resultater af langvarige Undersogelser, som han virkelig
troer at have bragt Hovedomridsene af det egentlige
Old-danske og Oldsvenske paa det Rene, og tillige vindiceret
deres hoiere Ælde eller Stilling i Mundarternes
genealogiske Række, end de ældre Norsk-Islandske Mundarter,
hvis Held, at besidde en storre og interessantece Literatur,
hidtil har gjort dem til Hovedgjenstanden for nordisk
Sprogstudium. Forfatteren smigrer sig med det Haab, at disse
Linjer, der paa en vis Maade supplere den af ham forud
i dette Bind leverede Afhandling, maaskee kunne give
Anledning til et noiere Studium af det egentlige Olddanske
og Oldsvenske, og navnligen af den for Sprogforskeren
saa uundværlige Rune-Literatur, der endnu næsten kan
kaldes et ubearbeidet Feldt, efterdi blot de allersidste
Aars Runelæsninger i Danmark kunne ansees paalidelige.
De nordiske Mundarter tilh3re, som bekjendt, den
store germaniske Sprogstamme, og danne af denne en
Hovedafdeling, som man deels har kaldet den
skandinaviske, deels, og med storre Ret, den nordiske, i
Modsætning til den anden, som man har kaldet den tydske i
egentlig Forstand. Det er ligeledes bekjendt, at uagtet
man nodvendigviis maa forudsætte et fælles germanisk
Ursprog som i sin Tid existerende, og uagtet den store
Lighed , som virkelig finder Sted mellem de ældste Sprog i
begge Hovedafdelinger, ere dog de Forskjelligheder, der
charakterisere det nordiske Element i vore, det tydske i
den anden Afdelings Mundarter, saa ioinefaldende, at man
neppe et Oieblik kan være i Tvivl om, til hvilken Hoved-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
