Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
afdeling ethvert Sprog er at henfore. Men det har forst
været den store Sprogforsker Jakob Grimm forbeholdt at
paavise, hvorledes der selv i disse Forskjelligheder, eller
i Sprogformernes gjensidige Forhold til hverandre, hersker
en saa streng Regelmæssighed, at man derpaa kan grunde
bele Rækker af analoge Slutninger fra det ene Sprog til
det andet, og at saaledes Sprogene selv paa en vis Maade
supplere hverandre.
Da man af let begribelige Grunde aldrig har haft, og
heller aldrig vil kunne erholde Monumenter fra det fælles
germaniske Ursprog, maa det være af st5rste Vigtighed,
at kjende de Mundarter, der i deu Form, hvori de ere os
opbevarede, ligge det nærmest, og saaledes kunne ansees
for at være ældst. Det Fortrin, at kunne opstille det
ældste Sprog i en skriftlig opbevaret Form, besidder den
tydske Hovedafdeling, idet man, som bekjendt, endnu har
betydelige Levninger af den bekjendte gotiske Biskop
Vul-fila’s Bibel-Oversættelse, eller rettere Oversættelse fra Græsk
paa Gotisk af det nye Testamente og Septuaginta. Disse
Levninger synes imidlertid alle at skrive sig fra Kong
Theodoriks Tid eller lidt senere, omtrent Midten af det
6te Aarhundrede, og maa derfor antages at fremstille
Sproget saaledes som det taltes af’Ostgo terne i Italien og
Vestgoterne i Spanien under Theodoriks Regjering. Man
kan derfor vel neppe antage, at Sprogformerne 1 disse
Haandskrifter aldeles ere, som de i sin Tid flode fra
Vul-fila’s Pen. Om endog Ordene i sig selv ere de samme,
maa dog Orthographien og tildeels de grammatiske Former
have undergaaet nogen Forandring, thi intet Sprog bliver
vel i 200 Aar staaende paa samme Punkt, allermindst i
en saadan Bevægelsens og Sprogforvirringens Tid, som
Folkevandringsperioden. Man kan desuden, hvad siden
skal vises, af det gotiske Sprogs Grammatik selv paa vise,
at det i en tidligere Periode, end den, hvori vi kjende det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
