Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aldeles fuldstændiggjor Overeensstemmelsen o: den forste
Vokal i Præteritum s. forandret til a, i Præt. pl. udeladt.
Aarsagen, hvorfor ii er forandret til ei synes blot at have
været en Egenhed i Udtalen, hvorved det forste i er blevet
mere aabent; endogsaa iu synes næsten at være blevet
udtalt som eu9 da Prokopius gjengiver det gotiske
piud-med Q’suS (J^iudeis - ØeuS?)c), og det bekjendte J^iudareiks
næsten altid af de samtidige Skribenter gjengives
Theode-ricus eller Theudericus.
Aldeles analogt med ei. i, idetmindste i
Flexions-endelser, er i Gotisken 6: a. Ligesom nemlig Nominativet
pl. balgeis (eg. balgiis) har Dativet balgim og Acc. balgins,
saaledes svarer til Dat. fiskam og Acc. fiskans Nom. fiskds.
Betegner nu ei egentlig ii, maa ligeledes 6 antages at
staae for aa. De tilsvarende Former i Oldn. hentyde og
paa det samme; til Endelsen eis (iis) svarer nemlig Oldn.
tr, som stafiir, bragir, Acc. stafii, brag i, medens fiskr,
har fiskar, Acc. fiska. Det vil sees at de oldn. Former
her kunne ansees som forenklede (s. v. v.) af de Gotiske.
Ogsaa de svage Femininformer frembyde en lignende
Analogi. Medens Formen frddei (eg. frodii) bar Formerne
frådeins, frodein, frddeino9 frodeim, og svarer til Oldn.
froeSi, har tuggo (udt. tungo) Formerne tuggdns9 tuggon,
tuggdnd, tuggom, der aabenbart svarer til tunga, og
saaledes antyder at den oprindelige Skrivemaade har været
tuggaa eller tungaa, o. s. v. Man synes saaledes at .være
berettiget til, idetmindste i alle Flexionsendelser at antage
det gotiske o som en orthographisk Form for aa.
Hvorledes aa kan komme til at lyde som o, er her ei Stedet
at udvikle, men Overgangen mangler ikke Analogier af
andre Sprog; vi behove kun at erindre om Udtalen af
vort aa; i de ældste islandske og norske Haandskrifter
findes det accentuerede å, eg. aa, sædvanligviis betegnet
o, f. Ex. Hocon f. Håkon, og Runeformen i er selv intet
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
