Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sees bedst ved den Qvantitets-Erstatning, som finder Sted
ved Consonantudeladelser, hvorom mere siden; f. Ex. naar
Formen tagr> der findes i Got., gjengives ved tar9 dråttr
f. dragtr af draga, réttr f. rehtr ell. rektr, got. raihts
(rihts), o. s. v. Ogsaa de lange Vokaler ere udsatte for
Omlyd ved i, saaledes bliver å til æ, 6 til æ, u til
disse tre saaledes fremkommende lange Vokaler ere altsaa
kun Oinlydsformer. At forresten Udtalen af å vakler
mellem ao og aa, at det derfor i enkelte Haandskrifter
reentud betegnes o, som forhen omtalt; at Islænderne nu
ikke kjende æ, men ogsaa betegne dette med æ, og udtale
begge aj, er her af mindre Vigtighed at anfore. Udtalen
af é cr nuomstunder paa Island je, og som synes efter
Oldskrifterne snart at have været je, snart eil9 snart
simpelthen é (som i Fransk). For de fleste Organer er
det vel neppe heller muligt, at udtale ee anderledes end
je. Denne Udtale har ellers givet Anledning til, at Enkelte
have troet at burde betegne dette é anderledes end de
ovrige accentuerede Vokaler, og derfor skrevet é, regnende
Bogstavet til de korte. Imod denne Betegningsmaade maa
vi her erklære os, thi at ee klinger som je, kunne vi blot
ansee som en Tilfældighed; det er aabenbar det forste, til
j overgaaende, e, som er det Væsentlige; det andet
antyder kun Fordobblingen.
Diphthonger i vort Oldsprog ere de fSromtalte ei (eg.
at, onjlydt) og au samt ey9 der blot er en ved * bevirket
Omlydsform af au. Men oprindelig gaves der endnu een,
nemlig iu eller io, den samme, der forekommer i det got.
piud, liuhs. Dog er denne Diphthong ophort som saadan
allerede i gamle Haandskrifter. Vort Oldsprog har nemlig
en Stræben efter, altid at lade en t-Lyd foran en bredere
Vokal forhærdes til ;. Derfor er ei alene Diphthongen iu
Hvad dette angaaer, see især Hakonarbok, bvor Former som
leir f. lér (Cap. 3) leit f. let (Cap. 9) oftere forekomme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
