Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eller 10, bleven i\\ ju9 jo% men eodogsaa Brydningsformen
ia til ja. Men da det ligeledes horer til Sprogets
Charakteer, at en oprindelig lang Stavelse aldrig taber sin
Qvan-titet, men ved enhver Bogstavforandring, der ellers vilde
medfåre en saadan, modtager en Compensation, der bestaaer
i Vokalens Udvidelse, ere de af Naturen lange Stavelser
iu, io, blevne til ju, jo, s. Ijiifr f. liufr, Ijoss f. lios; og
den Omstændighed, at Brydningsformen ja fremdeles er
kort, bestyrker paa det klareste hvad der forhen er yttret
om dens Jævngyldighed med det korte i eller e. Paa
denne Maade kan Brydningsformen ja ogsaa blive
deel-agtig i U-Omlyden, og gaaer da over til jo; /-Omlyden
derimod bringer det oprindelige i frem istedetfor je; f. Ex.
kjolr, kjalar9 kili. Denne Tilboielighed til at forandre *
til j y tt rer sig endog ved det lange i, da. Former som
fiandi, pria, priu ere blevne til fjåndi, prja, prju l.
Ogsaa i Oldhoi tydsk og Angelsaxisk findes I •
Omlyden ; den, der bevirkes ved u, horer derimod udelukkende
hjemme i vort Oldsprog. Omlyden i det Angelsaxiske er
desuden ingen egentlig Flexions - Omlyd, men vedkommer
mere Orddannelsen. De angelsaxiske Vokaler ere i det
Hele taget lidet forskjellige fra vort Oldsprogs. Til vort
a svarer a9 til vort i enten i9 eller den af det oprindelige
i opstaaede Brydningsform eo; til vort o og u oftest o9
ogsaa u; ogsaa é er repræsenteret i Afleds formen ved é,
e svarer til vort ældre i eller e9 og y er Omlydsformen
af u. Til oldn. a (med Omlydsform æ) svarer æ9 til oldn.
i det angels. i, til 6, o; u9 u; og ij9 y; Omlydsformen ce
•) Former, som disse sidste, vise især aabenbart denne
Ten-dcnts til at sammendrage Lyden af i-a, i-a i een Stavelse, og det
er derfor neppe overeensstemmende med Sprogets Charakter, naar
Grimm beholder det oprindelige io og iu. Udtalen af j i Ord som
lju8 ell. (jés er i Svensk og flere norske Mundarter endog saa
stærk, at l’et opsluges; man siger jus, jés o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
