- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1846 /
237

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skulde opr. hede banj, sees af Gen. pl. benja, at herir
(Hær) eg. skulde hede har jr > viser Gen. herjar. At kjot
(Kj8d) kommer af kjatv, viser Dat. kjbtvi, ligeledes mjbl,
bl, Dat, mjblvi, olvi, Angels. melu (o: milu) ealii (o: aln).
Overgangen af i til y viser Sammenligningen mellem got.
siggvan (o: singvan) og Oldn. sipigva, got. igqvar, Oldn.
ykkar, got. sigqvan , Oldn. sbkkva, Got. riqvis, Oldn.
rokkr. Ofte bestaae endog flere Former ved Siden af
hinanden, som Ingi og Yngvi. I meget gamle
Haand-skrifter finder man endog denne Omlyd undladt, f. Ex.
Frauja f. Freyja.

Om Vokalernes Forlængelse er allerede forhen talt.
Der gives vistnok lange Rodvokaler, der som saadanne
endog findes i de tilsvarende gotiske Ord; her kan man
ikke ligefrem paavise Forlængelsen, der tilhorer Sprogets
forhistoriske Periode. Men inden Sproghistoriens
Enemærker ligger den Forlængelse, der enten anvendes som
Erstatning for en ellers tabt Positionsqvantitet, (s. naar
rehtr bliver til réttr, tugr til tår), eller som
Sprog-Egen-hed fordres, naar Rodvokalen blottes i Enden af et Ord,
thi i dette Tilfælde maa den altid forlænges. Forlængelse
paa Grund af visse paafolgende Consonantforbindelser synes
tidligt at have fundet Sted, især i islandske Haandskrifter.
De ældste islandske og alle norske fordre kun Forlængelsen
foran If, Ig, Ik, Im, lp, Is, s. hals, ulfr, kålfr, golf;
nyere islandske ligeledes foran ng og nk.

Om Elision af korte Vokaler i enkelte Mellemstavelser
er det her overflodigt at udbrede sig vidtloftigere, da
Eli-sionen er fælles for alle Mundarter, og desuden synes at
have fundet Sted, som en Lettelse for den hurtige Udtale,
ligefra den ældste Tid. Saaledes viser vistnok det angels.
heorot, sammenl. med oldn. hjortr (o: hirtr), at
Old-formen maa have været hiratur, og saaledes bjorn-biramir,
men disse Slutninger have ingen praktisk Interesse med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1846/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free