Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
méd den gotiske Skrivemaade gg f. ng, som siggvan,
f. singvan, figgrs f. fingrs, ja endog hh for nh eller ngh,
s. huhrus f. hunghrus, juhs f. junghs, er den, som findes
paa enkelte Runestene, hvor K er sat for KK, som HUKfc f.
IIUhKfc, o: drengr; ja endog for nt eller nr, s. IKMt
f. ihKMkT o: England. Uagtet nu den gotiske
Skrivemaade nærmest synes at hidrore fra den græske: f[ f.
vy, kan man dog ved Runerne ei undgaae at tænke sig
denne Retskrivning som ert Overgang til Assimilationen
kk og tt f. nkk og ntt. Sammenholder man den med
Overgangen fra nn til 5, som mannr til mafir, ledes man
til at forestille sig den ældste Udtale af n i Midten og
Enden af en Stavelse som noget snovlende, thi den
saakaldte Sntivlen bestaaer netop deri at n og m taber den
liqvide Character, og blive stumme, n til d, m til b.
Det er ei alene i Skrivemaaden af de enkelte Ord,
men ogsaa i Ordenes Flexion, at man ved Sammenligning
mellem ældre og yngre SprogprSver, og Sprogene
indbyrdes, kan paa vise flere Former, der i Sprogenes ældste
Periode maa have været brugelige, men 1 Tidens Ldb ere
forsvundne. Navnligen er dette Tilfældet med
Reduplica-tionen, der kun i Gotisk forefindes i sin Heelhed, skjont
maaskee ikke ganske uforvansket. Grimm har allerede i
sin Grammatik saa fuldstændigen efterviist Reduplicationens
Oprindelse og Forhold til Aflyden, at vi hér kun
korteli-gen beh8ve at dvæle derved. Aflydens Charakter, er, som
ovenfor berort, en Stræben efter Lydafvexling, der
tilfredsstilles ved at vælge Vokalerne til Stammeverbets
Rodformer i forskjellige Lydklasser, og saaledes vexle, enten blot
a — u, som fara — for, (o: fuur) — forum.
eller i — a — u9 som binda — batt — bundum.
lidelighed man saaatsige vel var moralsk, men kun ved hiin
Bekræftelse bliver juridisk overbeviist. Desto stOrre Skade,
atRune-literaturen endnu er saa lidet kjendt!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
