Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad de svage Verber angaaer, da behoves der, naar
man erindrer hvad der tidligere er udviklet med Hensyn til
i eller j som Binde vokal, ingen nfiiere Forklaring forat vise,
hvorledes té’m - témr - témr - t&mjum - té’mit, témja staaer
f. tamj - tamj - r, tamj - umf tamj- it, tamj - an; naar
dæma, der svarer til det gotiske ddmjan, har i 1 Pers.
Præs. ek dæm -1, da er dette i kun den samme Bindevokal
- i -,- der paa Grund af Stavelsens Korthed kan komme
frem i de Former af temja, hvor en fra t forskjellig
Vokal loiger efter, medens den i det langstavede dæma
(eg. domja), ellers, ligesom i alle Former af Præs. Conj,
i stærke Verber opsluges. At den got. Endelse a - is -ip
ovenfor blot er gjengivet ved ”-r, vil især ved
Sammenligning med den svageVokalflexion vise sig atvære rigtigt;
thi hér aabenbarer det sig ligefrem som en charakteristisk
Egenhed ved vort Oldsprog, at det overalt udelader det z,
der i Got. begynder de fleste Endelser, hvis fårste
Consonant er s, p eller d. Saaledes har tam jan præt. tamida;
hvis dette t var Bindevokalen j fra Præsens, maatte pulan
analogt have pulada, men det har pul-a-ida; altsaa htfrer
ida til Endelsen, og Bindevokalen j efter tam er
bortfalden. Analogt har i vort Oldsprog témja i Præt. tam-da;
her er ingen Omlyd, det bedste Tegn til aty er
bortfaldet. Man kunde paa Grund af denne Analogi fristes til
at troe, at i Gotisk Præterita af de langstavede svage
Verber af 1ste Klasse, som ddmjan, brannjan, baade
have kunnet endes med — eida (o: iida) og ida, thi de
fleste tilsvarende i Oldn. beholde Omlyden, s. dæmda,
hrénnda o: dæm-ida, brann - i - da, medens Oldhoitydsken
ligefrem danner prénnan-prannta, og vort eget Oldsprog
Derfor bliver og i Norainalflcxionen -am og im til um. I
Con-junctiv-Endelsen -tm staar derimod i som etslags Sammendragning
af ei, og er saaledes beskyttet mod Indvirkningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
