- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1846 /
254

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

endog har sækja-sokta eller sotta. Som aldeles sikkert
kan man idetmindste antage, at den gotiske Endelse ip i

2 Pers. Pl. ei er egte, da den ellers ikke i Oldn. vilde
været gjengivet med it, men blot ved — t; oprindelig
maa den have lydet —ap, og Præs. Ind. Pl* saaledes:

- am*, - ap, - and, ligesom Oldht. — amés, — at, — ant.
Gjenoemforer man i vort Oldsprog Analogien til den anden
Klasse af de svage Verber, faaer man ligeledes to
Underafdelinger, den ene, s. fiska, elska, med et a i selve
Stammen, det andet, som pola, hafa, uden a i Stammen;
begge med a til oprindelig Bindevokal, men bortfalden.
Derfor kunne Ord, der h8re til forste Afdeling, ved det
Stammeformen endende a beskyttes mod enhver Omlyd,
undtagen den ved u, der altid angriber det. Medens
saaledes pola, ha fa i Præs. Conj. faae py Ida, hejda (da
Formen oprindelig var pnld - f - a, hafd •i-a), kan kalla i
samme Form have kallaSa ligesom i Indicativ, thi Formen
var oprindelig kalla-d-i-a; Stammevokalen selv kom ei i
Betårelse med det Omlydvirkende dja. I Præs. S. Ind.
1 P. maa naturligviis Slutnings a-et komme frem, man
siger ek elska, ek kalla. At 2 og 3 Pers. S. hede elska -r,
kalla- r, er ligeledes en Selvfolge, uregelmæssigt er det
derimod at pola med flere lignende har. - i - ir - ir, s.
poli-polir, pori-porir, istedetfor pol -polr -polr; ja hafa har
endog Omlydsformen hé%

Hvad Participierne angaaer, da er det en bekjendt
Sag, at de stærke Former paa — andr, Got. — ands, af
Part. Præs.9 i Oldn. saagodtsom aldeles ere forsvundne1,
ligeledes at Part. Præs. af de kortstavede svage Verber
af Iste Klasse sædvanligviis ende paa —itm, men dog
i de ældste Haandskrifter og i Vers have beholdt den med
det Got. —ips analoge Form — i<5r.

*) Levning er: tjunds vitni, istf. rt/itt hins sjånda.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1846/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free