Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
åtjån maa have været overveiende i de Dele af Danmark,
der vare Sverige Qærnere.
En Egenhed ved det ældre og nyere Svensk er, at
Ordet vera (esse) der altid lyder vara9 uagtet det
tilsvarende gotiske Ord er visan• I Dansk findes kun vera.
I Svensk synes enkelte svage Verber, af anden Klasse,
der saaledes have Vokalen a9 kun med forudgaaende j og
derved bevirket Omlyd, f. Ex. herja9 herjada, at kunne
danne Præt. som de svage Verber af forste Klasse, hvilke
de ligne i Udseende. Idetmindste, har synja Præt. sunda
f. synjåSa, og analogt skulde og herja have harSa.
Reflexivformen sk eller st er baade i Dansk og Svensk
som s blevet en simpel Passivform, og som saadan
kommen over i de nyere Skriftsprog.
Disse korte Omrids ville rimeligviis allerede være
tilstrækkelige til at vise, hvori Old - Danskens og Old -
Svenskens væsentligste Forskjelligheder fra det ældre Norske
eller Islandske bestode. Det vil letteligen deraf erkjendes,
at begge de to nyere Skriftsprog, Dansk og Svensk, paa
det noieste slutte sig til hine ældre Mundarter, og have
bevaret alle de charakteristiske Egenheder, som
Sprogforandringens uforstyrrede Gang ei har kunnet tilintetgjore.
Vi finde saaledes baade i Dansk og Svensk endnu Levninger
af Brydningens andet Stadium, nemlig ia, hvor endog de
ældste norsk-islandske Sproglevninger have naaet det
seneste Stadium, nemlig e; f. Ex. jag9 jeg (o: jag), oldn. ek.
Vi finde baade i Dansk og Svensk vr i Begyndelsen af
Ord, hvor islandske Haandskrifter fra det 12te Aarhundrede
allerede have mistet v’et, s. vred — reiSr; vi finde nk9 hvor
de norske og isl. Haandskrifter have kk9 som Enke—ekkja\
vi finde endnu Former med bibeholdt Slutnings-n, som
det svenske varen (sitis), de svenske og danske hvarken,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
