Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hverken, ingen o. s. v.; vi finde endelig Reflexivet 9 brugt
passivisk. Disse faa, men charakteristiske Exempler ville
være tilstr«ekkelige til at vise, hvorledes det nyere Danske
og Svenske have udviklet sig umiddelbart af Olddansk
og Oldsvensky uden nogen mellemkommende Indvirkning
af den norsk • islandske Mundart. Det viser sig end
ydermere, at det Stadium, fra hvilket det danske og svenske
Sprog begyndte at udvikle sig, er meget ældre, end det,
hvorfra endog de ældste norsk - islandske Skriftlevninger
befindes at være, og at dette antike Præg har fulgt hine
Mundarter lige til de nyere Tider, medens det Norske og
Islandske, hvor de vedbleve at være Talesprog, ligeledes
have beholdt de samme, om en mere gjennemgribende Bog.
stavforandring vidnende Egenheder, der betegne Forskjellen
mellem Old-Norsk og Islandsk. Endnu siger man i det
egentlige norske Folkesprog, o: Fjælddialecterne, aldrig
vreid, vrang, men reidrang; Diplithongerne ere
bibeholdte, men nkk lyder som kk; Ekkja — Enke, hékk
d. e. hang. At antage, at en saadan Udtale nogensinde
skulde have hersket i Danmark og Sverige, er en
Urime-melighed. Et Sprog kan vel tahe Urformer, men aldrig
gjenvinde dem, og naar vi finde Urformerne endog i meget
gamle danske og svenske Haandskrifter, da maa vi
nod-vendigviis antage dem for at have bestaaet lige fra den
Tid, da Stammen, som talte dette Sprog, bosatte sig i
Landet l.
Man vil heraf maaskee klarere, end sædvanligt skeer, indsee,
at det i Norge brugelige Skriftsprog i sin hele Form og
Nationalitet er danskty og saaledes nærmest har sin Rod i en tildeels
fremmed Bund. Det blev indført som Regjeringssprog ved
dynastiske Forhold, men mellem det og de fra Oldnorsken umiddelbart
udgaaende Folkesprog er et Dyb, der ei vil kunne fyldes ved
Optagelsen af nok 6aamange norske Talemaader, thi Optagelsen kan dog ikke
strække sig til andre end dem, hvis Form tillade en ordentlig Indpodning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
