Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forskjellen mellem Olddansk og Oldsvensk kan
forresten i de ældste Tider, f. Ex. indtil Svein Ulfsson,
umulig have været stor, thi de Særkjender, der stemple
dem som Tvillingsostre af een Hovedmundart, findes hos
dem begge. Et Sporgsmaal kunde det nu være, om ikke
det gamle Norske f. Ex. paa Harald Haarfagres Tid har haft
de samme Egenheder, og forst senere skilt sig fra
Hovedstammen. Men allerede den Omstændighed, at de for
den norske Mundart særegne Hoved-Afvigelser ogsaa findes
i Islandsken, vidner om at de vare tilstede for
Colonisa-tionen af dette Land, altsaa for 900, og de Levninger man
har af Hostlong* digtet af Halfdan Svartes Samtidige
Thjodolf, bære ligeledes dette Præg; kun er Omlyden endnu
vaklende. Af det her Udviklede indsees Forholdet mellem
de i Oldskrifterne forekommende Benævnelser donsk tunga
paa Sprogets Hovedstamme; hvad der er mere heterogent, og
derfor maaskee i sin Form mest egte, maa staa ubenyttet, eller
viser sig strax som fremmet, ved hvilket ikke engang en conseqrent
Retskrivning kan gjtires gjældende. Man har endog Ondt nok
ved at enes med sig selv om Orthographien for Stedsnavne, naar
disse enten ere oprindelige Appellativer eller have en med
Appellativer analog Form. Skriftsproget har saaledes uen Ager”, uen
Vig"; skal man nu sætte Akershuus eller Agershutts, Laurvik
eller Laurvigf Enten maa man synde mod Udtalen, eller mod
den orthographiske Conseqvents. Et virkeligt norskt Skriftsprog
vilde hæve Vanskeligheden 5 men et saadant kunde kun blive ti!
ved at abstrahere de nationale norske, og i Oldsproget begrundede
Elementer, der ere fælles for alle Provincialdialecter, og ved
Indførelsen af en fornuftig etymologisk Retskrivning hæve dette Fælles
fra Provincialismens Platitude til et Skriftsprogs Værdighed og
Elegants. Sagen var ei utænkelig, om der end vilde hengaae
Generationer, indtil den saakaldte dannede Mand vænnede sig til at
benytte Nationalsproget. Imidlertid er aabenbart det Hollandske paa
lignende Maade fremstaaet, og hævet til et europæisk Skriftsprog,
ja det NyhOitydske selv er neppe anderledes blevet til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
